I og med vi har en lille forretning, der hjælper kitesurfere, winger mv., når de får ødelagt deres udstyr og vi samtidigt selv er rimelig aktive på vandet ud for Lynæs, kommer man i sagens natur til at kende en hel del af de lokale kitesurfere og brugere af vores dejlige spot.
Det er dog gået op for os, at mange af dem vi kender, ikke kender hinanden, hvilket har overrasket os.
Vi har den opfattelse, at kitesurfing er (og skal være) en social sport, hvor alle er lige, uanset hvilket niveau man praktiserer vores fantastiske og stærkt vanedannende sport. Så for få udbygget det lokale kitesurfing netværk, tog vi initiativ til en sommerfest for kitesurfere i Lynæs og omegn. Ikke noget super fancy, men et laid back grill party som sammenskudsgilde.
Vi fastlagde datoen allerede i forsommeren og havde valgt lørdag d. 26. august. Set i bagspejlet måske ikke den bedste dag, da den faldt sammen med Hundested/Lynæs’ up and coming festival ”Folkely”. Men uanset hvilken dato man vælger, vil der jo altid være nogen der ikke kan.
Vi endte med at blive 15 deltager, hvor de fleste kendte nogen, men de færreste kendte alle. Det gør de så nu og nye muligheder for at surfe med nye venner opstod.
Selve ”optakten” til sommerfesten var præget af nogle kæmpe regnbyger om formiddagen og en enkelt skylle bedst som vi gik i gang, men det blev taget med højt humør. Surfere er vant til at tage vejret som det kommer.
Vejret vendte til det bedre og der kom gang i grill’ene. Snakken gik lystigt – både kiterelateret og om alt muligt andet. Vi er alle forskellige, men passionen til kitesurfing binder os sammen på tværs af alder, køn og sociale skel. Dejligt.
















I løbet af aftenen havde vi indlagt en lille konkurrence i form af en tipskupon med kite relaterede spørgsmål – 20 i alt. Retfærdigvis skal siges, at nogle af spørgsmålene kræver nogen kendskab til deltagerne, hvis man skal have en fair chance for at svare. Du kan se tipskuponen herunder og de korrekte svar er gengivet sidst i indlægget.
Det er klart at en konkurrence får konkurrence genet op i de fleste og der var en ophedet stemning under konkurrencen og også optræk til utilfredshed med at der var enkelte personer som havde bedre muligheder for at svare end andre – dog alt sammen ”bare for sjov”.
Det lykkedes at få kåret en vinder og en runner up, som begge fik fine Klitmøller Rigwear t-shirts i præmie, venligst sponseret af hhv. Klitmøller Rigwear og Lynæs Kiterepair.





Alt i alt et meget vellykket arrangement, som vi lige nu overvejer at gøre til en fast årlig begivenhed. Vi får se næste år 😉.
Og nå ja – jeg lovede svarerne på tipskuponen – dem finder du her.