Kitefoiling – er det noget for dig?

Foil er det nye sorte inden for alle former for surf sport, selvom man vel dårligt kan kalde foil ”nyt” længere. I dag findes der foils til både kitesurfing, windsurfing, wing, almindelig surf, ja sågar til Stand Up Padle. Og foilen giver også mange nye muligheder. I denne artikel vil jeg primært beskæftige mig med kombinationen kite og foil, men mange af begreberne, principperne osv. kan umiddelbart overføres til de andre board sports.

Hvorfor kitefoil?

Det synes jeg, der er flere grunde til, men for mit eget vedkommende var det et ønske om at komme på vandet og kitesurfe de dage, hvor der ikke var vind nok til at sejle traditionelle boards som TT og directionals. Og her kommer kitefoil virkelig til sin ret. Så snart kiten kan holde sig i luften, kan du i princippet foil’e. Foilen kræver så lidt fart for at komme i gang og for at løfte dig og boardet. Og når først boardet er ude af vandet, er vandmodstanden minimal og du vil opleve at suse afsted med hvad der opleves som stor fart, samtidig med at de normale ”bump” hen over vandoverfladen forsvinder, fordi foilen skærer sig ubesværet gennem vand og bølger. Det betyder også at du vil opleve en mere skånsom sejlads for dine ben og krop i øvrigt.

Du vil opleve at du kan kitefoile i ned til 4 m/s, ja endda mindre, hvis du samtidig bruger en ultra let kite, der kan holde sig i luften i endnu lavere vind. Det kan evt. være en tubekite uden struts/en enkelt strut eller en let foil kite (ja det kaldes de altså – dvs. en kite, der ikke har en luftblære, men en række kanaler, som fyldes af vinden og som derved giver kiten sin facon).

En anden grund til at vælge kitefoil er, at selve sejladsen ændrer karakter. Hvor f.eks. TT sejlads er meget ”frem og tilbage” samme sted og det er så som så med TT boardets evne til at holde højde og sejle mod vinden, så forholder det sig anderledes med foil’en. En foil er fantastisk til at sejle op mod vinden og bølger er heller ikke et problem, da foilen holder dig over bølgerne. Begge dele egenskaber som gør at du pludselig kan sejle længere og præcis derhen, hvor du har lyst. Som et af de mere ekstreme eksempler på dette, var da en gruppe kitefoilere satte sig for at slå rekorden for sejlfartøjer rundt om Sjælland – og slog den! Men det beviser bare, at foilen kan sejle på en måde, hvor almindelige TT sejlere ikke kan være med.

En tredie grund til at vælge kitefoil er, at det efter min mening er en mere skånsom sejlads end både TT og almindelige directionals, for som jeg har været inde på tidligere, så har man ikke den samme belastning på kroppen, da man slipper for vibrationer og stød under sejlads. Desuden er vindpresset mindre fordi man enten sejler i mindre vind eller bruger en betydelig mindre kitestørrelse end ved TT sejlads. I min “basisgruppe” plejer vi at kalde kitefoiling for ”morfar sejlads” af samme grund 😊.

Summa sumarum så er der mange grunde til at kaste sig over kitefoiling.

Hvad skal der til for at kunne gå i gang med at kite foil’e?

Nu er jeg jo ikke et orakel, der ligger inde med den evige sandhed, så som sædvanligt er indholdet i denne artikel blot udtryk for min personlige holdning. Men jeg synes at:

  • Du skal være en habil kitesurfer, der har en god kitekontrol. Det er et stort plus hvis du er skrap til at relaunch’e i let vind – det vil komme dig til gode
  • Være god til at bodydrag’e, da sejlads med foil i sagens natur sker på dybt vand
  • Have det rigtige begynder udstyr (og være indstillet på at du måske vokser hurtigt fra det)
  • Bruge svømmevest og hjelm, da du som sagt er på dybt vand og man KAN slå sig på foil’en i styrt
  • Kun gå ud i pålandsvind i starten (og selvfølgelig aldrig i fralandsvind uanset hvor dygtig du bliver)

Kan du sige ”tjek” til alle ovenstående punkter, så er det bare at gå i gang.

Hvad er det rigtige begynderudstyr?

Det er jo 10.000 kroners spørgsmålet. Men lad os lige starte med at få de basale begreber på plads.

Boardet

Det er klart vi skal have et board. De findes i mange varianter, men der er principielt 4 hovedtyper:

  • ”Hybrid” – dvs. boards der kan bruges som et almindeligt directional board med finner, men som også kan monteres med en foil. Altså en ”to i en” løsning.
  • Begynder kitefoil boards med god volume og en længde omkring 130-140 cm
  • Deciderede kitefoil boards (”freeride”) – lille volumen (20-25 liter) og korte (100- 120 cm)
  • Race foilboards til brug for f.eks. kapsejlads – fokus på lav vægt, typisk 3 fodstropper med relativ stor afstand mellem bageste og forreste stropper.

Alle ovenstående typer er typisk forsynet med fodstropper, men nogle af freeride boards’ene kan også sejles ”strapless”, hvilket dog ikke gør det hele lettere i starten.

Som begynder synes jeg det er lettest at nøjes med de forreste fodstropper og droppe den bagerste strop i starten. Du har nok at gøre med at finde ud af hvor du præcis skal placere den bagerste fod og har ikke behov for at slås med at du hele tiden træder oven i en fodstrop. Og tro mig – i starten har du ikke brug for den bagerste fodstrop, for det sidste du tænker på, er at hoppe.

Da der KAN være en risiko for at hænge fast med foden i en fodstrop, findes der en løsning, med en form for ”halv fodstrop”, som sikrer du ikke får forvredet en fod, fordi den sidder fast i fodstroppen. Disse kaldes ”hooks”.

Et alternativ til en fodstrop – en “hook”. Så kommer du ikke til at sidde fast.

Dit første foilboard

Jeg vil anbefale at du starter med et stort board, for at komme lettere i gang. Fordelen ved et stort board med god volume er, at det vil ligge rimeligt stabilt på vandet inden du er kommet op på foilen og at du desuden vil kunne sejle på boardet, med foilen helt neddykket (dette kaldes ”at taxi’e”).

Foilen

Nu til den spændende del – ”foilen” (som jo er en forkortelse af ”hydrofoil”). Groft sagt kan man sige at alt hvad der sidder på undersiden af boardet som helhed betegnes ”foilen”. Hvis man deler det op i enkeltdele, så består foilen af:

  • En ”base” eller ”connector”, som er den sokkel der er skruet fast i boardet.
  • En lodret del, som man som gammel sejler eller windsurfer nok havde valgt at kaldet en køl eller et sværd, men som i foil terminologi bliver kaldt en mast.
  • En vandret pind der sidder fast nederst på masten. Denne ”pind” kaldes en fuselage.
  • En større vinge foran, der sidder fast på fuselagen. Denne vinge kaldes frontvingen og er den, der genererer det ”løft”, der får foilen til at rejse sig i vandet.
  • En lille vinge bagerste. Denne vinge virker som en stabilisator og ”modvægt” til frontvingen. Den kaldes derfor nogle gange en stabilizer, men går også under navnet bagvinge.

Selve monteringen i boardet var tidligere ofte forskellig fra producent til producent, men nu virker det som om de fleste producenter er enige om en standard med 2 parallelle finnekister (en såkaldt US box) man sætter basen fast i. Fordelen ved standardiseringen er naturligvis, at du kan kombinere boards fra en producent med foils fra en anden. Du får dermed flere valgmuligheder.

OBS – netop foilen’s fastgørelse er noget du skal være opmærksom på, hvis du vælger at købe brugt. Køber du et board som IKKE har løsningen med de 2 finnekister, er du bundet til de foils producenten tilbyder.

Godt så – nu har vi næsten fået styr på de basale begreber, så hvad skal man så gå efter? Rolig nu – for hvis vi lige ser bort fra basen og fuselagen, så kan både mast og vinger fås i forskellige størrelser og for vingens vedkommende i forskellige udformninger. Så lad os lige vende det.

Mastelængde

Masterne kan fås i forskellige længder, men typisk ligger de i intervallet 40 cm til 110 cm. Og som foil begynder kan man godt blive lidt skræmt ved tanken om en foil på 110 cm og at stå så højt over vandet, mens man sejler for fuld fart. Så derfor kan det være fristende at vælge en 40 cm lang mast som sin første mast. Men det er ikke nødvendigvis en god ide med en alt for kort mast, for med en kort mast, skal der ikke ret meget vægtforskydning til, før f.eks. spidsen af boardet rammer vandet, hvorimod en længere mast giver dig større mulighed for at nå at ”rette op” igen. Og du skal være opmærksom på, at selvom masten er 110 cm, behøver man altså ikke sejle med foilen helt oppe – det kan du styre ved at flytte din vægt.

Jeg startede selv med en mast på 60 cm, men skiftede hurtigt til en på 75 cm og opdagede at det faktisk ikke blev sværere, snarere tværtimod. Men at starte med en mast på 110 cm er dog måske lige at gå lidt for radikalt til værks.

Men hvad skal man så med de korte master? Det kan være rart med en kortere mast, hvis man foil’er et sted hvor der ikke er så dybt. Jeg sejler selv i farvandet ud for Lynæs, hvor vi jo har Lynæs Sand, som er et kæmpe lavvands område. Og her kan det være rart at bruge en relativ kort mast.

De lange master kommer til sin ret, når du sejler i store bølger. Er masten for lille (eller bølgerne for store), så kan bølgerne ”slå op” og ramme boardet. Det sker ikke så meget når du bruger den lange mast. En anden fordel ved den lange mast er, at du har længere tid til at lave dine manøvrer, inden boardet når ned til overfladen (det kan f.eks. være i et fodskifte).

Uanset hvad du vælger, så er det en fordel at have master i forskellige længder, så du kan skifte alt efter forholdene. Og helt lavpraktisk kan det også være en fordel at have et kortere alternativ til masten på +100cm, hvis du vil rejse med din foil. Det er alt andet lige lettere at have en mast med på 75 cm end en på 110 cm.  Masterne er heldigvis som regel ikke den dyreste del af din foil, så det er overkommeligt at have flere.

Foilmaster fås p.t. i enten aluminium eller i kulfiber (=carbon). Kulfiber er naturligvis det letteste og stiveste, men også det dyreste. Så mange vælger aluminumsvarianten indtil de er blevet rigtig hook’ed på kitefoil. Der er efter min mening 2 ulemper ved alu. Vægt og korrosion. Aluminium og saltvand er ikke den bedste cocktail og hvis du ikke er omhyggelig med at skylle dit udstyr i ferskvand, bruge marine fedt osv., risikerer du at dit foilsetup simpelthen irrer fast sammen, så du ikke kan skille de enkelte dele fra hinanden (”been there, done that, not doing it again”).

Frontvinge

Når det gælder frontvingen, er der specielt 2 ting du skal have fokus på. Det er hhv. vingens areal og så vingens ”aspect ratio” (forholdet mellem vingens bredde og dens længde).

Vinge areal

Det er frontvingen der genererer det ”løft” foilen giver. Jo større areal vingen har, jo større løft giver foilen. Og jo mindre kraft skal der til for at holde foilen i gang. Men et stort areal går også ud over topfarten. Så det er som med så meget andet, en afvejning.

Overfladearealet på frontvingen er også med til at afgøre hvilken sport vingen er egnet til – se skema herunder.

For at gøre din start som kitefoiler så let som muligt, bør du vælge en vinge med et relativt stor areal. Hvad dette tal lige er, afhænger af din vægt og hvad der er for en foil du vælger. De fleste producenter har fine oversigter, der viser hvad deres forskellige vinger passer til. Herunder er f.eks. en jeg har fundet hos Armstrong Foils. Den udmærker sig ved at vise frontvinge størrelser til forskellige foil sports.

Frontvinger – begyndere
Hvilken størrelse vinge (i cm2)?Din vægt
 Under 70kg70 – 90kg90 kg+
Surf foil – Small waves1200       1600    1600 / 2400    
Surf foil – Large waves800     1200    1200     
SUP foil – Small waves1200 1600     1600 / 2400    
SUP foil – Large waves8001200      1600    
Downwind foil1200 / 1600     1600 / 2400    2400    
Kite foil800     800 / 1200    800 / 1200    
Wake foil800 / 1200    1200    1600 / 2400    
Tow in wave foil800      800 / 1200    1200    
Wing foil1200 / 1600     1200 / 1600     1600 / 2400    
Windsurf foil800 800 / 1200  1200  

Det er vigtigt at sige, at foil er i rivende udvikling og ting ændrer sig hurtigt. Så det der var god latin for få år tilbage, kan have ændret sig nu. Jeg startede f.eks. med en Slingshot Space Skate frontvinge med et areal på 1500 cm2 og ifølge ovenstående oversigt er det jo alt for stort. Men det gik nu fint alligevel 😊.

Vingens aspect ratio

Når man snakker om en front vinges karakteristika, taler man ofte om dens ”aspect ratio” (AR). AR er i bund og grund et tal, der siger noget om forholdet mellem længde og bredde på vingen. Et højt tal indikerer at der er tale om en slank vinge, hvor et lavt tal indikerer en bred vinge.

Selve udregningen af AR tallet er desværre ikke ”bare” længden (vingespændet) af vingen delt med ”bredden” af vingen – det havde været for nemt. I regnestykket indgår arealet at vingen og ifølge hvad jeg har kunnet google mig til, så siger den danske surfguru Peter Frank at AR er:

Aspect ratio = ((wing span)^2/surface area)

Uanset hvordan man udregner AR, så angiver producenterne altid hvad vingens AR tal er.

Men hvad betyder tallet så for vingens karakteristika?

Jo højere tal, jo slankere er vingen og jo mere levende bliver den. Der skal lidt mere fart til at få foilen til at løfte dig, til gengæld er topfart og glid større end for en foil med en lavere AR.

Som begynder bør du vælge en vinge med et lavt AR tal, f.eks. omkring 3.

Kilde: https://www.kingofwatersports.com/foil-wing/wing-foil-guide-to-front-wings

Herunder kan du til venstre se den frontvinge jeg startede på. Den har et AR tal på 2,8. I dag kiter jeg med forskellige frontvinger og p.t. den på billedet til højre som har et AR tal på 5,1.

Bagvinge/stabilisator

Du kan ikke undvære en bagvinge. Men som begynder mener jeg ikke størrelse og udformning gør den store forskel. Hold dig til den bagvinge, du har fået med som ”standard”. Når du er blevet mere garvet, kan du begynde at eksperimentere med forskellige bagvinger.

Placering af foilen

Når du får anskaffet dig dit første foil setup, skal du finde ud af hvor din foil skal placeres i US boxen. Typisk er der plads til at foilen kan justeres 15-20 cm i boardets længderetning og placeringen har stor betydning for hvordan boardet opfører sig:

Sætter du masten langt fremme vil det give et stort løft og du vil skulle have meget vægt på dit forreste ben for at ”holde snuden nede”. Til gengæld får du en foil der manøvrerer godt. Flytter du til gengæld masten lang tilbage, vil du bedre kunne styre løftet, men på bekostning af lidt manøvredygtighed.

De fleste boards har en skala, så du nemt kan huske hvor du plejer at sætte din mast.

Som begynder bør du flytte masten lang tilbage og flytte den lidt fremad, hvis du synes du ikke kan få boardet op. Det kan være en god ide at få en erfaren foiler til at afprøve din indstilling og evt. hjælpe dig med at justere.

Kite

Du skulle nu gerne have fået en ide om hvad der er vigtigt når du skal vælge foil board og foil. Du har formentlig kites i forvejen, men det er ikke sikkert de egner sig til kitefoiling i let vind. Så måske skal du investere i nogle letvindskites i form af enten foilkites eller tubekites med en eller ingen struts.

Til at starte med er det en god ide at vælge en kitestørrelse som du ville have brugt, hvis du skulle TT’e. Det gør det lettere at holde kiten i luften og give dig det træk, der skal til for at komme op og i gang. Når du er blevet mere erfaren vil du typisk kunne sejle med en noget mindre kitestørrelse. Fidusen ved foil er netop at der ikke skal så meget vind/kraft til at holde dig sejlende, når først foilen er kommet op.

Tips:

  • Du kan bruge din kitekontrol fra f.eks. TT sejlads, men meget andet er anderledes:
    • Du skal ikke have vægten på hælene, men på forfoden.
    • Du skal ikke have vægten på den bagerste fod, men på den forreste.
    • Når du vandstarter har du baren i forreste hånd og styrer boardet med den bagerste (for mig er det modsat hvad jeg gør på TT)
  • Falder du i vandet og kiten også gør det, så få fat i boardet inden du prøver at relaunch’e
    • Pga. foilen bliver dit board ikke liggende som eks. en TT, men driver hurtigt med vinden og der er flere eksempler på foilere, som har mistet deres board/foil mens de relaunchede. Jeg havde i begyndelsen en ekstra leash med, som jeg lige gjorde fast i boardet, mens jeg sloges med at få relaunchet.
  • Sørg for at mærke dit foilboard med navn og tlf. nummer hvis det alligevel skulle smutte fra dig.
  • Du vil styrte mange gange og du er højere oppe end normalt når det sker. Desuden kan du ske at ramme den skarpe foil. Så hjelm og vest er et must.
  • Du kan med fordel sejle med en siddetrapez når du foil’er. Du vil for det meste sejle med kiten noget højere end du gør på TT, så trækket fra kiten vil gå meget opad, hvor en hoftetrapez vil have tendens til at “kravle op”.
  • Placering af dine fødder kan være lidt tricky i starten. Den forreste fod giver sig selv – den skal i stroppen. Men den bagerste fod skal som tommelfingerregel stå nogenlunde lige oven på masten – evt. en lille smule foran.

Så er det op til dig nu 😊

Jeg håber jeg har fået givet dig blod på tanden til at komme i gang. Det er bare en fed oplevelse at suse afsted ”over” vandet, uden bump og i stilhed. Indrømmet – der skal bruges nogle timer, inden man helt er der, men det er det hele værd.

Kitefoiling er super sjovt og giver en helt ny dimension til din kitesurfing. Og kan du kitesurfe i forvejen, så er det også en måde at komme relativt let ind i foilverdenen og du kan bruge det som springbræt til andre former for foil – eks. wing foil.

Jeg håber du er blevet inspireret til at give dig i kast med det. Fordelen ved først at starte på foil nu er, at der efterhånden er ved at være en hel del brugt udstyr i markedet, så du kan komme i gang for relativt få penge. Du skal dog være opmærksom på at foil er inde i en rivende udvikling og udstyr der har nogle år på bagen, måske ikke er det rigtige valg i dag.

Hang loose 🤙

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Denne webside site benytter cookies for at give en bedre brugeroplevelse. Ved at benytte websiden, accepterer du vores brug af cookies.