Kitetur til Akyaka, Tyrkiet

I 2019 tog vi for første gang til tyrkiske Akyaka efter at have talt med Emely Freja (flere gange dansk og tyrkisk mester i kitesurfing – læs mere her – Emely arrangerer også kite ture hertil), som fortalte begejstret om spottet, hvor hun og hendes familien gennem mange år havde kitesurfet.

Akyaka ligger i bunden af en bugt omkranset af bjerge. Det fantastiske ved stedet er, at du i sæsonen nærmest er sikker på god vind til kitesurfing, da vinden er termisk og bliver stærkere, jo varmere det bliver. Og da solen næsten altid skinner her og temperaturen er på den gode side af de 30 grader, blæser der hver dag en frisk til hård pålandsvind. Perfekt til kite.

Så da vi af egen erfaring ved der er garanti for vind i Akyaka, besluttede vi os for at sommerferieturen atter i år skulle gå til Tyrkiet.

Min Tyrkiske geografi lader en del tilbage at ønske, så jeg har ikke helt styr på hvor Akyaka ligger, men det ligger i Ula/Muğla regionen ikke langt fra Marmaris og ca. midt mellem Milas/Bodrum lufthavn (ca. 1½ times kørsel) og Dalaman lufthavn (1 times kørsel).

Hvordan kommer man til Akyaka?

Fra København flyver både Turkish Airlines og Pegasus til Milas/Bodrum, dog med mellemlanding i Istanbul. Til Dalaman skulle både Ryanair, Pegasus Airlines og SunExpress have ruter. Vi fløj med Turkish Arilines ned og med Pegasus hjem.

Flyver du over Istanbul til Mila/Bodrum, skal du være opmærksom på at du lander i indenrigslufthavnen i Bodrum, men din bagage får en ekstra tur over i udenrigslufthavnen for at blive tjekket. Du kommer altså til at skulle forbi udenrigsterminalen for at få din bagage. Det virker fjollet, men sådan er reglerne altså.

Vi fløj via Istanbul til Bodrum og tog en taxa derfra. Taxaen var bestilt via hotellet hjemmefra. Turen tager ca. 1½ time og koster ca. 100 €. Husk at give besked på forhånd om du har eget udstyr med (som vi havde).

Hvor bor man i Akyaka?

Det vrimler med hoteller og steder at bo i Akyaka og der er for enhver pengepung og i enhver standard. Vi bookede via Hotels.com og må konstatere, at billeder på nettet og virkeligheden ikke altid stemmer overens. Men her er aircon, hvilket er et must på denne årstid (august/september).

Akyaka ligger op ad et bjerg. Havnen ligger således ved havoverfladen og det gør surfspottet i sagens natur også. Da vi var her for 4 år siden, havde undertegnede stået for bestilling af værelse og det lå forholdsvis langt oppe af bjerget, hvilket jeg måtte høre for hver aften, når vi havde været ”nede” i byen at spise. Så et tip kunne være at vælge et hotel eller lejlighed ”nede” i byen.

Hvor langt væk er kitespottet fra centrum?

Tjah – i fugleflugt er det vel kun en lille kilometer. Men i bil tager det ca. 10 minutter og man kører ud og rundt om byen. Vælger man at gå langs strandkanten (hvilket indebærer at man må gå ude i vandet i dele af turen), er der den lille kilometer.

Koster det noget at bruge kitespottet?

Kører man ud til spottet, kommer man gennem en port, hvor der også er en reception. Her bliver man afkrævet hvad der svarer til ca. 15 € pr. person, pr. dag, hvis man ønsker at kitesurfe. Vil man bare hænge ud på stranden koster det ikke noget.

For de 15 € skulle man øjensynligt få bla.:

• Strandrensning
• WiFi
• Toiletter
• Rescue service

Ud over dette, ligger der en række kitecentre, der også tilbyder services i form af opbevaring, undervisning, udlejning, kitereparation etc. Et skab til opbevaring af udstyr koster f.eks. 10 € om dagen.

Kitecentrene ligger side om side langs kitebeach.

Hvis man tager dem fra en ende af, så er der disse:

• Lenovo Kite Extreme – som har F-One udstyr
• Kitebase Gökova – som har Airrush udstyr
• Kiteboard Gökova by BtcTurk – som har Ozone
• Ford Kite Academy – som har både Cabrinha og North
• VolksWagen Kite – her fandt jeg faktisk ikke ud af hvilket mærke de brugte
• Mercedes by Bilge Oztürk – her har de Slingshot, muligvis også andre
• KiteInn – Duotone
• Volvo Kiteboard Turkey – Reedin

Hvad med mad og drikke?

Kitespottet har en ”café / strandbar”, hvor det er muligt at købe måde noget at drikke og noget at spise. Priserne er noget højere end i Akyaka by, men maden er fin og du kan få både kaffe, sodavand, øl mv.

Vi spiste f.eks. en frokost bestående af en kyllingesalat til hver, 2 store Effes øl (½ liter) og 2 kopper kaffe. Det gav vi 1040 Lira for, hvilket i runde tal svarer til 250 DK kr.

Som sagt bliver man afkrævet 15 € pr. dag for at bruge stranden – hvis man kommer ind ad hovedindgangen. Vi har kørt til spottet én gang, nemlig dag vi havde vores udstyr med. Men da vi har det opbevaret på Ford Kite Academy, har vi valgt at gå til spottet langs stranden, da vi bor næsten lige ved havnen. Vi kommer derfor ikke ind af hovedindgangen og det er så op til ens samvittighed om man betaler de 15  € om dagen. Det skal dog siges, at personale fra receptionen kan finde på at gå rundt at spørge om man har tænkt sig at kitesurfe, hvis de ser en komme gående langs stranden. Men der er altså ikke et synligt system med farvede bånd eller andet, der viser om man har købt adgang.

Hvordan er kiteforholdene?

Lad det være sagt med det samme – det er et godt sted at kitesurfe. Vinden er klippestabil og er der ved 11 tiden. Vi har sejlet hhv. 12’er (Kim, 82 kg) og 10’er (Betina – det samme som 2 bordtennis bolde). Det passer fint. Vi kunne godt have sejlet hhv. 10 og 8 ved 15 tiden, men har valgt at køre igennem med samme størrelse, bare depowered.

Stranden har det fineste sand, der dog er nærmest sort/brunt og derfor ikke præcis ligner en Bounty strand. Men der er ikke en sten og du kan bunde ca. 75-100 meter ud og herefter er det dybt. Det betyder også at spottet også egner sig fortrinligt til foil, hvis man har de lyster.

Selve det område man kitesurfer på, strækker sig over ca. 3 km. Selve kitespottet fylder vel godt og vel 500-600 meter, hvor der ligger ca. 6 kitecentre og en cafe.

Stranden er naturligt delt af en tange, der strækker sig ca. 100 meter vinkelret ud fra kysten. Og på den højre side af tangen er der fortrinsvis kiteundervisning og begyndere, mens der på den venstre side af tangen primært er øvede kitesurfere.

Vinden er stærkest jo længere man kommer mod venstre del af ”fjorden” og svagere jo tættere man kommer mod Akyaka by. Vandet er også betydeligt koldere jo tættere man komme på Akyaka by, da der her er en flod som løber ud i havet og som udspringer i bjergene og derfor bringer koldt vand med ned.

Oversigt over Kitebeach.

1. Kitebeach med alle kitecentrene
2. Begynderområde, hvor kiteskolerne holder til.
3. Tættere mod Akyaka er der knap så crowded. Vinden er også lidt svagere og vandet koldere pga. flodens udløb
4. På denne side af “tangen” er det kun for de øvede
5. Længere ude er der god plads, men også dybt og choppet/bølger

Vinden blæser så længe der er sol og kitecentrene har åbent så længe der er vind. Vi er som regel flade inden vinden lægger sig og går typisk hjemad mellem 18 og 19. På det tidspunkt er der fortsat en del kites på vandet.

Vandet er ret choppy de fleste dage og der kan ligefrem komme bølger, når vinden er på sit højeste. Vil man have fladt vandt til at øve sine freestyle moves, er man henvist til det lave vand helt tæt inde under land.

Vandet er til gengæld varmt og man KAN kitesurfe i board shorts eller bikini eller bare i en shorty.

Husk solcreme, for solen er stærk og temperaturen her i slut august / start september er på den anden side af de 30 grader.

Hvordan er Akyaka så?

Akyaka er jo en forholdsvis lille by og spisesteder mv. ligger tæt nede ved havnen. Der er et par gågader, hvor de fleste spisesteder, barer etc. ligger.

Som så mange andre steder, kan du spise til alle mulige prisklasser. Vi har både spist 2 mennesker for ca. 125 kr i alt og også spist for 400 kr (igen for 2 personer). Begge dele var super godt og man må bare indrømme at der nok ikke skal så meget til at imponere efter 3-4 timer på vandet, men middagen til de 400 kr tager trods alt prisen – det var lækkert

Akyaka ligger ved havet og der ligger et stort ”floddelta” lige op af byen. Det betyder at der er en del myg om aftenen når vinden lægger sig. Så myggebalsam er et must. På nogle restauranter står der ligefrem myggebalsam til fri afbenyttelse.

De fleste restauranter, cafeer og barer har internet. Det er også nødvendigt, for de fleste steder skal du skanne en QR kode for at få et link til et menukort.

Internet forbindelserne på hotellerne er sådan lidt ”la la” og jeg kan f.eks. ikke uploade billeder til denne artikel over vores hotels internetforbindelse. Det er bare ikke godt nok i 2023.

Índbyggernes engelsk kundskaber er også meget blandede. Du kan være heldig at finde nogen som er gode til engelsk (typisk på kitecentrene), men du kan også trække en nitte, når du bevæger dig ud i Akyaka by. Alle er venlige, men der er af og til en sprogbarriere.

Of topic:

Vi har jo en rød kat derhjemme, som er opkaldt efter min helt store helt – Robby Naish. Vores Robby viste sig efter nærmere eftersyn ikke at være en han og det kom der 4 killinger ud af. Men det er en helt anden historie. Og kun for at kunne komme ind på at der er rigtigt mange katte (og fsv. også hunde) i gadebilledet. Og ingen gør det store notits af det – flere steder bliver der ligefrem lagt kattemad ud foran butikkerne – f.eks. foran Mystic butikken i Akyaka (som i øvrigt ejes af Yavuz som også ejer Ford Kite Academy). Så er du ude at spise, kan du godt forvente at blive mødt af både tikkende katte og hunde.

Vi er nu på dag 6 af vores kitetrip til tyrkiske Akyaka og jeg har ikke fået skrevet så meget på det seneste.

Vinden er fortsat helt i top. Den starter ved 11 tiden og så øges vindstyrken frem til 14-15 tiden og holder sig der et par timer, hvorefter vinden langsomt lægger sig. Men til den tid er kræfterne for længst brugt op.

Vi har alle dage sejlet hhv. 12 og 10 m2, men det er sådan set mere dovenskab end noget andet. Vi kunne begge godt være gået en kitestørrelse ned ved 15 tiden, men har valgt at køre igennem med kitene fuld depowered.

Søren har i kommentarerne herunder spurgt ind til hvor meget trængsel der er på vandet. Og jeg synes der er meget trængsel på spottet til min smag. Da vi var her for 4 år siden, faldt vores ferie sammen med den muslimske højtid kurban Bayram og mange af de lokale kitesurfere havde derfor ferie og stedet var monster crowded. I år har vi derfor bevidst forsøgt at lægge vores tur uden for den almindelige sommerferieperiode, for at være sikker på god plads. Imidlertid har vi nu erfaret at den tyrkiske skolesommerferie løber frem til medio september og der er også denne gang meget fyldt ved spottet.

Specielt ved launch zonen er der trængsel, for alle kiteskolerne holder til ca. 50-75 meter ude fra strandbredden og alle skal derfor forsøge at finde en vej ud gennem dette mylder, for at komme ud hvor der er frit vand at kite i. I området mellem strandbredden og kiteskolerne er vandet lavt og meget fladt, så de gode, lokale kitesurfere ligger der og laver de svedigste tricks nærmest i strandkanten, med stor risiko. Så disse kamikaze piloter skal man også lige tage højde for.

Er man kommet ud gennem ”begynder zonen”, er der i princippet masser af plads, da havet jo er stort og man bare kan trække længere ud. Vandet er dog dybt her og langt fra fladt.

De øvede kitesurfere sejler over på den anden side af den tange jeg har omtalt tidligere. Her er der også områder med fladt og lavt vand. Vi har gjort det til en vane at komme hurtigt på vandet når vinde tager til og har på den måde fået en god time, hvor der ikke har været så mange og vi har derfor haft fri bane til at øve os på tricks. Den samme plads har der typisk ikke været om eftermiddagen.

Vi talte med ejeren af Ford Kite academy kitecenteret for at høre hvor lang deres sæson er. Han sagde at man kan kite fra marts til november, men vinden først er rigtig god fra maj. Men det betyder at man formentlig kan finde perioder her, hvor der er bedre plads. Og er man til foil, så er det et kanon sted, for her er relativt hurtigt dybt og der er oceaner af plads(!) til at kite- og wing- foile’e på.

Jeg har tidligere skrevet at vi går frem og tilbage mellem kitebeach og Akyaka by, langs stranden. Og Akyaka er desværre ikke anderledes end mange af de andre steder vi har kitet uden for Danmark – der ligger skrald alle vegne. Det skæmmer oplevelsen og som dansker forstår man ikke, der ikke bliver gjort mere for at holde området pænere. Indrømmet – selve kitebeach området holdes pænt rent.

Jeg har været inde på at internetforbindelserne lader noget tilbage at ønske. Det betyder også at man gør sig selv en tjeneste ved at sikre sig at ens mobilabonnement dækker data i Tyrkiet. Jeg har f.eks. et abonnement hos CBB, som IKKE har Tyrkiet med og al telefoni, data, sms koster boxen for mig. Betina – den smarte del af selskabet har naturligvis sikret sig et Yousee abonnement, hvor telefoni og data i Tyrkiet er inkluderet. Så hun er fuldstændig upåvirket af de dårlige internet tilbud hernede.

Vi er som sagt nået til kitedag nummer 6. Desværre er det kun Betina der nyder godt af ture på vandet, da det lykkedes undertegnede at kvaje mig så tilpas meget i går, at jeg brækkede et ribben foran og nu formentlig er grounded i 4-6 uger. Og sandt at sige, er smerterne også sådan at det ikke lige er ture på vandet der fylder mest, selvom tanken om at en siddetrapez sikkert kunne være den rigtige medicin 🙄.

Men et brækket ribben var en fin anledning til at stifte bekendtskab med det tyrkiske sundhedsvæsen og gav mange mindelser om dengang jeg fik revet korsbåndet over på skitur. F.eks. at man bliver frarådet at vælge det offentlige sygehus, da det er for langsommeligt. Så løsningen var et privathospital. Og også det at privathospitalet prøver at tale skaden op, så man skal have flere undersøgelser og ekstra behandlinger – og selvfølgelig en kontrol inden man sætter sig i flyveren hjem. Vi fik heldigvis lokal hjælp til at se gennem alt det crap, da Yavuz, ejeren af Ford Kite Academy både kørte os til hospitalet, hjalp os gennem papirmølle og bureaukrati samt hjalp med at gennemskue hvad der var nødvendig og hvad der klart var i afdelingen “nice to have”. Uden Yavuz’ hjælp var det helt sikkert ikke gået så let og smertefrit som tilfældet var. I det hele taget kan vi ikke rose Yavuz og hans teams hjælp og service nok i den situation vi er havnet i. De har hjulpet os med transport, lægekonsultation, osv. ud over hvad man normalt kan forlange. Så vi kan klart anbefale Ford Kite Academy, hvis I overvejer en tur til Akyaka.

Lang historie kort, så betyder det alt sammen at jeg IKKE kommer mere på vandet hernede, men er forvist til at skrive lidt mere på rejsebeskrivelsen 😉.

Når uheldet sådan er ude, begynder man febrilsk at tænke over hvordan pokker er det nu jeg er stillet i forhold til forsikring og kiteskader – og hvordan forholder det sig lige i udlandet og så i et ikke EU land osv. Se i den forbindelse de 2 tidligere artikler vi har lavet om netop forsikring og kitesurfing. Du finder dem her:

• Når uheldet er ude – dækker forsikringen? – part 1
• Når uheldet er ude – dækker forsikringen? – part 2

Hang Loose 🤙