DR’s radioavis kunne i den sidste uge af 2021 fortælle, at det havde blæst 8% mindre i året, der er ved at være gået, end i et gennemsnitligt år. Hvordan de lige gør det op, ved jeg ikke, men i Lynæs Kiterepair har vi ikke bemærket, at det skulle have blæst mindre end gennemsnitligt.
Dels har vi begge haft på den gode side af 150 sessioner på vandet i 2021, dels har vi haft rigtigt mange opgaver med at reparere kites, barer mv. fra kitere, der er kommet galt afsted med deres udstyr.
Når det så er sagt, så vil alle kitesurfere jo gerne have mere vind og gerne vind hver dag. Så lad os krydse fingrene for at 2022 bliver (endnu) et godt kite år.
I ønskes alle et godt og vindfuldt nytår.
Søren & Kim
Lynæs Kiterepair