Ny i kitesurfing? Hvordan finder du de gode begynder spots? Bipper.dk

Hvis du er ny i kitesporten, så ved du måske ikke helt hvilken strand du skal tage ud til, for at være sikker på at møde ligesindede, så du kan være nogenlunde sikker på, at der er nogen til at hjælpe din med launch og landing. Men fat mod – der er hjælp at hente.

Du skal have fat i app’en ”Bipper”. Bipper er en videreudvikling af websiden kitemekka.dk, som var en hjemmeside med et danmarkskort, hvor de fleste kitessurfspots var markeret og hvor der var en kort beskrivelse af spot’ene (var det lavvandet, var det begynder egnet osv.).

Nu har folkene bag kitemekka.dk opdateret konceptet, så det nu er en app der kan anvendes på både iPhone, Androids, pc og web. App’en har desuden flere funktioner end kitemekka. Bipper giver fortsat en oversigt over de forskellige kitespots inkl. en beskrivelse af det enkelte spot. I tillæg giver app’en også mulighed for at man kan ”følge” andre kitere, sådan at man modtager en notifikation, hvis den man følger checkker ind på et surfspot.

App’en er p.t. gratis at benytte, men funktionaliteten er så også droslet ned, så man f.eks. kun kan følge 2 brugere. App’en er endnu ikke frigivet i en betalingsversion og folkene bag Bipper er endnu ikke klar med modellen for betaling.

Jeg er lidt ambivalent i forhold til bipper, men det er nok bare fordi jeg er gammel og meget lidt forandringsparat. Jeg kunne godt lide kitemekka’s enkelthed og brugte den kun når jeg skulle tjekke et nyt, uprøvet spot ud. Så gav kitemekka en ide om hvilke vindretninger spottet virkede i osv. Og det samme kan Bipper også give mig. Men hele delen med at følge andre og blive notificeret har jeg ikke behov for, så det overflødigt for mig. Der er vi som kitesurfere og mennesker i almindelighed heldigvis forskellige, så det jeg synes er overflødigt, er måske lige præcis det du søger?

Alt i alt er det jo en god og nyttig App, som mange vil have god gavn af. Man kan frygte at abonnementsmodellen ”slår app’en ihjel”, men der må vi vente at se til folkene bag bipper barsler med noget.

Du finder bipper.dk i den app store du plejer at bruge til din telefon. Bipper findes også i en pc version samt en ren browser version.

Se video om Bipper her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Denne webside site benytter cookies for at give en bedre brugeroplevelse. Ved at benytte websiden, accepterer du vores brug af cookies.