Jeg så tilfældigt denne youtube video om sikkerheden i forskelligt kiteudstyr eller mangel på samme og det inspirerede mig til dette blogindlæg. Det er fortrinsvis rettet mod den mindre erfarne kitesurfer, men jeg tror alle kan bruge at blive mindet om sikkerhedsaspekter ved vores sport.
Synspunkterne i denne blog er udelukkende mine egne og du kan garanteret finde kitesurfere som har en anden holdning end jeg. Du må derfor selv prøve at sortere og bruge din egen sunde fornuft.
Baren
Jeg starter med baren – eller som de kalder det på engelsk ”control bar”. Det engelske navn giver god mening, for det er med baren du kontrollerer og styrer kiten.
De fleste barer har et to-farvet håndtag, så kiteren nemt kan se hvilken side, der skal holdes med hhv. venstre og højre hånd. Desværre er der ikke rigtigt konsensus om hvilke farver man skal bruge og selv inden for det samme kitebrand kan farverne ændres fra det ene år til det andet.
Jeg synes det er ærgerligt at branchen ikke har kunnet standardisere om de farver, der normalt bruges i sejlsport til at skelne mellem højre og venstre (eller styrbord og bagbord), fordi vi jo følger de samme vigeregler som al anden sejlsport bruger, nemlig at fartøjer på bagbord halse skal gå af vejen for fartøjer på styrbord halse.
Men der er altså ikke nogen standard for farverne på baren og det bliver mere og mere et spørgsmål om hvad der ser godt ud. Ideen med farverne var oprindeligt, at det var lettere at huske vigereglerne og at det var nemt at sige til en begynder, at han skal hive i ”den røde”.
Når nu farverne ikke længere kan bruges som universel huskeregel, så husk på at den, der sejler med venstre hånd forrest, sejler bagbord halse og skal vige for en der sejler med højre hånd forrest. Det er lettere at huske, hvis man tænker på engelsk – Right has right (højre har retten) eller Watch has to watch (underforstået at har du hånden med ur på forrest, skal du vige).
Barerne har alle en ”quick release”, som gør baren fri af din trapez og dig. De fleste quick releases er ”push away” systemer, som du altså skubber væk fra dig selv. Jeg tror ikke der er systemer på markedet længere, hvor du skal trække for at komme fri. Men de forskellige push away systemer kan være mere eller mindre brugervenlige. Du skal vælge et system som er let at udløse og samtidigt er meget nemt at samle igen. Det sker af og til, at man kommer til at udløse sin quickrelease ved et uheld og så er det altså en kæmpe fordel, at det er let at samle igen mens man ligger i vandet.¨
Barer findes i 2 hovedkategorier: Dem med lavt V og dem med højt V (eller Y om man vil). Det er jo i bund og grund kiten, der bestemmer om man har det ene eller det andet, men kan man vælge, synes jeg man bør vælge en bar med lavt V. Det gør jeg ud fra den betragtning, at det er sikrere at selv lande sin kite med lavt V, da man kan få kiten til at ”lægge sig” ved at trække hurtigt i den øverste af de to frontliner (de midterste liner). Samme manøvre kan man ikke lave med højt V.
Det skal siges, at selvlanding IKKE er for den uerfarne kiter og det er en manøvre man skal lave med største forsigtighed, da det let kan resultere i at kiten ryger ned i powerzonen.
En anden grund til at vælge en bar med lavt V er, at det er lettere at lave relaunch i let vind når kiten er faldet i vandet. Det tager jeg op i et senere blogindlæg.
Uanset om man har en bar med højt eller lavt V, så er alle linerne på baren udsat for slitage og det er vigtigt at holde øje med om nogen af linerne er ved at blive slidt over. Det er ofte flagging linen og depower linerne, der bliver slidte og risikerer at springe. For at mindske slitagen har nogle barer depowerlinerne beskyttet af en plastikslange og jeg synes personligt disse er at foreterække.
Trapez/Harness
Der er et par sikkerheds ting som er værd at tage hensyn til når man vælger sin trapez. Så her taler jeg altså ikke om komfort eller om man er mere til siddetrapez end hoftetrapez.
Nyere trapezer bliver lavet til at kunne bruges til både kitesurfing, windsurfing og wingsurfing. Derfor vælger nogle producenter at lave modellerne så du skal tilvælge de funktioner, der hører til kitesurfing. Det gælder blandt andet den snor/wire, der tidligere sad bag på alle kitesurfing trapezer. Men da denne snor ikke har nogen praktisk betydning i hhv. windsurfing og wingsurfing, sælges den nu tit som ekstra tilbehør. Er det tilfældet, bør du sikre dig, at du får den med. Remmen/snoren er rigtig god at holde fast i, hvis man skal hjælpe en begynder eller du skal forhindre en kiter i at blæse væk, når det virkelig river. Endelig kan remmen være handy, hvis du skal redde en nødstedt kiter. Han/hun kan holde fast i snoren mens du surfer ind til stranden.
En anden ting som du risikerer at skulle købe ekstra, er en linecutter. Linecutteren er en lille, krum kniv du kan bruge, hvis du af en eller anden grund hænger fast med dine liner og har brug for at komme fri. Så kan du skære linerne over med linecutteren. Det er heldigvis utroligt sjældent man har brug for det, men den dag uheldet virkelig er ude, så var det en dyr beslutning at spare kniven væk.
Linecutteren sidder normalt gemt væk i en lille lomme foran på trapezen, hvor den er nemt at få fat på. Du skal derfor sikre dig, at din trapez har sådan en lomme.
Leach
Leachen forbinder dig og trapezen med flagging linen på baren. Hvis din quickrelease ikke virker eller din flagging line af en eller anden grund IKKE løber ud, skal du hurtigt kunne udløse din leach hvis du er i livsfare. Derfor skal udløser mekanismen være enkel og helst en ”push away” løsning. Og leachen skal sidde på trapezen, så den er nem at få fat på. Jeg synes den skal sidde foran, midt for. Jeg ser af og til nogen som har sat deres leach fast bagpå i den føromtalte snor. Det dur ikke, for er der panik, skal det gå hurtigt med at få udløst leachen og du har ikke tid til at fumle med at få fat i en leach, der sidder bag på.
Om man kan så bedst kan lide en kort eller lang leach, er en smags sag og surfstil. Er man erfaren og laver unhooked tricks og evt. handlepasses bag om ryggen, så skal leachen i sagens natur være lang nok til det.
Board leach
En frygt man har som ny kitesurfer er at falde af boardet og blive trukket væk fra det, hvor man ikke kan bunde. Så det kan derfor være besnærende at sætte en leach mellem dig og boardet. Det er en dårlig ide, da leachen kommer til at virke som en elastik, hvis du styrter og du risikerer at få boardet i nakken eller andre steder.
Der findes boardleaches der virker som en hundesnor med bremse. De skulle forhindre ”rekyl effekten”. Jeg har ikke selv erfaring med dem og synes den rigtige løsning er at lære at buddy drag’e up til dit board.
Som alternativ findes der en slags ”svømmevinge”, du kan sætte på oversiden af boardet og som vender boardet med oversiden op og som samtidig virker som et minisejl, der får boardet til at sejle med vinden ned til dig. Se den her
Hjelm
Der er desværre flere eksempler på fatale hovedskader som følge af kiteulykker. Så det er indiskutabelt en god ide med en hjelm når man kiter og alle seriøse kiteskoler kræver da også at kursisterne benytter hjelm.
Det virker imidlertid som om at der ikke er så meget ”street credit” i at surfe med hjelm og specielt garvede surfere dropper ofte hjelmen, hvilket er et dårligt signal til de nye. Men i al fairness er det mest uerfarne kitere, der er involveret i de værste uheld.
Vælg en hjelm der sidder godt på dit hoved og gerne med nogle huller i ”skallen” (hjelmens), så vandet kan løbe ud.
Redningsvest
Ja vi kalder det en redningsvest, men det er jo i virkeligheden mere en svømmevest, for kun veste med en decideret krave vil vende dig om på ryggen, hvis du skulle være bevidstløs. Men en svømmevest er bedre end ingenting.
Du skal vælge en vest som giver dig god bevægelsesfrihed og som kan sidde ordentligt når du har din trapez på. Dvs. at den ikke kravler op og sidder som en klump over din trapez. Du kan få nogle veste som er formet så det passer sammen med din trapez.
Der findes også veste som kaldes impact veste. De har til formål at afbøde evt. slag som følge af styrt. De har som regel ikke samme opdrift som en decideret svømmevest, men nogle af dem kan gøre det ud for både impact og svømmevest.
Jeg har personligt en kæphest med de farver der vælges til meget af kitesurfudstyret. Jeg synes der bliver tænkt alt for meget på hvad der ser cool ud, i stedet for hvad der er mest synligt set fra en redningshelikopter på en gråvejrsdag. Så har du mulighed for at vælge din redningsvest i nogle ”pangfarver”, synes jeg du skal gøre det.
Våddragt
Ved valg af våddragt er pasformen afgørende. Jo tættere din dragt sidder, jo mindre vand får du ind mod kroppen og jo varmere vil dragten føles. Om sommeren betyder det mindre, men resten af året betyder det alverden for hvor længe du kan holde ud at være på vandet. Så du skal gøre nogle valg her. F.eks.:
- Vil jeg sejle hele året?
- Har jeg råd til at købe flere dragter?
- Hvilken temperatur kommer jeg til at sejle mest i?
Har du tænkt dig at sejle i den samme dragt det meste af året, vil jeg vælge en 5/4 mm. Dvs. en dragt der er 5 mm på kroppen og 4 i arme/ben for større bevægelighed. Den kan du så vælge at supplere med en neoprenvest på 2-3 mm evt. med indbygget hætte – så kan du klare det meste af vinteren. Du kan også kombinere det med en neopren ”hoodie”. Altså en ”lag på lag” løsning.
Vil du sejle hele året og har du penge nok, kan du købe en decideret vinterdragt i f.eks. 6/4mm med indbygget hætte. Alternativ kan du vælge en tørdragt, hvor du kan have f.eks. skiundertøj inden under. Jeg har ikke nogen erfaring med tørdragter, så kan ikke rigtigt sige mere om dem.
Jeg synes at lynlåsens placering er vigtigt. Jeg ville vælge en ”front zip”, hvor lynlåsen sidder på tværs over brystet, fremfor en hvor lynlåsen sidder lodret på ryggen. Det vil jeg fordi der kommer mindre vand ind af frontzip lynlåse, end af en backzip (min erfaring). Det er lidt sværere at komme i en dragt med frontzip, så derfor bruger man typisk backzip på kiteskoler. Men når man først har vænnet sig til at hoppe ned i gennem frontzip’en, opvejer det, det kolde gys man får ved backzip dragter.
En detalje ved dragterne er, at du skal sikre dig at dragten er med velcro lukkestopper ved benene. Hvis ikke du lukker dragten tæt med disse bånd, får du før eller siden ”elefantben” som følge af vand, der bliver presset op gennem dragtens ben, når du surfer afsted for fuld fart. Nogle dragter påstår de ar ”drænhuller” i benene, så problemet ikke skulle opstå. Jeg ved ikke om det virker som reklamerne påstår.
Som jeg nævnte under afsnittet om redningsvester, så kan man også vælge sin våddragt i nogle iøjnefaldende farver, så man er til at se på havet. Der kan dog være grunde til at vælge dragterne i sort, for tilsyneladende holder de sorte dragter bedre på varmen. Man kan så evt. råde bod på det, ved at vælge en neopren hoodie i signalfarver, eller gøre som en af mine surfbuddies har gjort gennem flere år, nemlig at tage en billig løbe windbreaker i neongul uden på våddragten. Man er aldrig i tvivl om hvor Søren Bülow er 😉.
Hætte/handsker/sko:
Om der ligefrem er en sikkerhedsvinkel på hætter/handsker og sko kan man diskutere, men alle 3 ting er nødvendigt om vinteren, medmindre man hedder Peter Frank (jysk kitesurfer der sejler med bare hænder og hoved hele vinteren).
Hvad man kan lide her, er en smagssag. Min erfaring er, at jeg holder varmen bedst med luffer. Jeg har bedre føling med baren og får mindre krampe i underarmen med åbne luffer, men de er eddermame også kolde. Handsker med 3 (lobster) eller 5 fingre kommer jeg altid til at fryse en eller flere fingre i og jeg skal som regel igennem alle 3 modeller i løbet af en vinter.
Støvler er et must om vinteren. Om sommeren er det super fedt at surfe i bare tæer, lige indtil man får sat foden i en musling og må holde sig på land indtil det er helet. Så rådet er at bruge støvler/sko, hvis bunden er uden skarpe sten/muslinger eller andet.
Kites
Det er jo et kæmpe emne, men jeg vil gøre det kort i denne sammenhæng.
Som ny i sporten skal du holde dig væk fra såkaldte ”C” kites. En C kite kan som tommelfinger regel kendes på at der er 4 simple bridles på kiten – en i hvert hjørne. Andre kites har mange forskellige navne, men fælles er, at på disse sidder de bridles, som frontlinerne sidder fast i, alle på leading edge af kiten og bridles’ene er fastgjort i flere punkter i leading edge. Det kom til at lyde lidt forvirrende, men man kalder bla. Denne type SLE – Supporting Leading Edge, da disse bridles er med til at støtte og holde faconen i Leading Edge.
Det er klart at kiten skal være i god stand, dvs. at der ikke er slidte bridles, huller i kiten, dårlige syninger etc.
Størrelsen af din kite skal naturligvis passe til vindstyrke og dit niveau. Her er det svært at komme med generelle tommelfingerregler, bortset fra snusfornuft (dvs. heller en lidt for lille kite end omvendt).
Board
Her synes jeg du skal være opmærksom på om dit board har en farve som gør det let at finde, hvis du taber det på vandet. Jeg har f.eks. et board, der er helt sort på undersiden og taber jeg det, så boardet vender med oversiden op, har jeg ofte svært ved at finde bordet igen, hvis det er gråvejr eller mørkt. Det er ulig meget lettere at finde noget i skrigende signalfarver. Så får du købt et mørkt board, kan du med fordel give det en spraymaling på undersiden eller sætte noget folie på, hvis du ikke har lyst til at male dit board.
TAK FORDI DU HOLDT UD HER TIL – drop en kommentar hvis du har synspunkter til indholdet eller du har forslag til andre emner du gerne vil have vi tager op i vores blog.
