Vi ankom til vores hotel, Relais Lo Stagnone om aftenen da alt var mørkt, så vi havde ikke rigtigt noget indtryk af hverken hotel eller spottet. Næste morgen viste det sig at vi har udsigt til Lo Stagnone lagunen fra vores værelse (balkon). Og at vi ikke har længere end ca. 300 meter til et North/Mystic Kitesurfcenter, KTS (Kite Tour Stagnone). Centeret er certificeret IKO surfcenter.
Vi har derfor i første omgang valgt dem, som surfcenter, da der ikke umiddelbart er nogen strand at launch’e fra i nærheden. Det koster 10 € pr. dag at bruge centeret, men så hjælper de også med launch og nedtagning samt har en redningsbåd, hvis man skule have behov for det.
Inden vi kommer til kitesurfingen skal vi dog lige vende hotellet. Ejeren Roberto er virkelig serviceminded, men som de fleste andre vi er stødt på, så lader engelsk kundskaberne en del tilbage at ønske, så samtalen foregår dels på italiensk tilsat fagter, dels vha. Google Translate. Og vi må konstatere, at vi er her uden for sæsonen og ikke meget er åbent endnu. Hotellet er således ubemandet en stor del af dagen, bortset fra ved morgenmaden.
Hotellet har 15 værelser, men de fleste er på denne tid af året ledige. Ifølge ejeren er det hele optaget fra april og frem til oktober. Der er en fin have med pool, grill, hængekøjer og fatboys. Alt sammen pakket væk lige nu…
Hotellet er OK – for dybest set skal vi bare have en seng at crash’e i, efter en hel dag med kitesurfing, hvor man alligevel er sengeklar efter lidt mad og lidt af den gode lokale vin eller øl. Og vi har den mest fantastiske udsigt over vandet fra vores seng, så vi kan se om det er surfvejr direkte fra sengen. En ulempe er dog, at hotellet kun har morgenmad og at der ikke er en by i gåafstand herfra. Så aftensmad kan være en udfordring og så alligevel måske ikke. Herom lidt senere.

Efter morgenmaden tog vi vores kiteudstyr med ned til KTS surfcenteret og har i første omgang valgt at bruge dem. Måske prøver vi nogle andre centre i løbet af vores tid hernede, men i første omgang har dovenskaben vundet – det tager 2 minutter at gå herned.

Centeret har omklædningsrum, bruser (dog med møntindkast), vandbeholdere til at skylle dragter mv., toilet, kompressor til at pumpe kites med. Der er også mulighed for at købe undervisning og et lille udvalg af drikkevarer etc. Der er IKKE mulighed for opbevaring af udstyr, hvilket er lidt et minus. Det er træls at bære det frem og tilbage.
Launch og nedtagning er noget specielt og kræver en medarbejder fra centeret. Kiten pumpes op ved centeret som ligger adskilt fra vandet af en vej. Så man pumper kiten op på græsset ved centeret og sætter linerne på kiten. Linerne vikles om baren og surfcenterets medarbejdere bærer kiten ud på en bro, der går ud i vandet. Man går så selv ud i vandet, spænder baren på og linerne vikles af, mens man går ud i vandet og stiller sig i launch position. Så slipper hjælperen kiten inde ved broen og så er man i gang. Modsat når man kommer ind, så stopper man længere ude. Hopper i vandet (som er til livet), kører kiten ned i vandet, slipper baren og lader kiten stå ude i neutra position. Med kiten stående der, går man så mod land, så det passer med at kiten ender lige ved broen, hvor en hjælper tager imod den. Man går så ind ved siden af og når man står ved broen, vikler man linerne om baren og giver det til hjælperen. That’s it.

Her på den første dag har vi haft perfekte kitesurf forhold. Om formiddagen havde vi vel mellem 8-10 m/s, så vi sejlede hhv. 10 og 12m2 kites. Om eftermiddagen øgede vinden hele tiden og vi skiftede til 8 og 10 m2. Efter godt 3 timers kite, var vi møre og gik i land til en velfortjent øl i surfcenteret. Det viser ejeren også er medejer af et microbryggeri og det skulle vi naturligvis lige prøve.
Vel hjemme på hotellet begyndte sulten at melde sig og da hotellet ikke har noget, prøvede vi Google og det viste sig, at der skulle ligge en restaurant godt 700 meter væk – MammaColette. Et sjovt sted som virker som en blanding af et hippikollektiv, en autocamper plads og en restaurant. Men de var super flinke og rigtig, rigtig god mad. Mamma Colette herself står ved kødgryderne (eller det er måske så meget sagt, for hun spurgte først om vi ville have vegetarretter). Mamma Colette taler lidt engelsk, men tjeneren taler overhovedet ikke engelsk. Så igen var Google translate på banen.

Inden vi skulle spise, forhørte vi os om de tog kreditkort, da vi ikke havde flere kontanter. Det gjorde de ikke, men vi kunne bare komme og betale en anden dag! I det hele taget går det igen hernede, at man har super stor tillid til hinanden. Så vi fik suppe, pasta, fisk, salat og lidt frugt med Grappa samt 2 store øl for 50 €- på klods! Det er helt sikkert ikke sidste gang vi har spist hos Mamma Colette.

Da vi skulle gå derfra siger hun henkastet – I kan da bare launche fra surfcenteret hos os. Vi må indrømme at vi ikke har set deres surfcenter, men det skal vi helt klart tjekke ud en af dagene.



Nu er vi tilbage på hotellet – stopmætte, solbrændte og ømme i krop og lemmer. De lover 8-10 m/s i morgen og lige nu blæser det mere end 12 m/s. Nu det er ved at være sengetid her, så vi er klar til at komme på vandet lige efter morgenmaden 😊
Skønt billede af to vejrbidte og lettere solskoldet surfere