Væk fra vintervejr – kitetrip til Sicilien – del 4

Vi bor i den sydlige ende af Laguna Lo Stagnone og som vi har skrevet før, uden for sæsonen. Og vi må sige, at vi er blevet lidt overrasket over hvor lidt liv her er i marts. I vores naivitet har vi tænkt at vi bare kunne klare os med kredit kort og har derfor ingen kontanter på os. Men ingen steder har de taget kreditkort, så her til morgen uden vind, har vi lånt et par cykler og kørt ud for at finde en hæveautomat.

Vi tog cykelstien langs vandet nordpå og kom forbi et Naish Surfcenter, JamaKite, hvor vi talte med ejeren. Centeret har alt i Naish; Kite, Wing og Windsurf. Spottet ligger længere inde i lagunen end det North center vi har brugt indtil nu og ejeren siger, at vandet her er fladere end ved North centeret. Launch er her også i vandet som hos North. Se mere her – https://www.jamakite.com/

På vores vej på jagt efter en hæveautomat kom vi forbi nogle af Lo Stagnone’s berømte saltudvindinger. Der er lavet firkantede områder i det lave vand, hvor saltet bliver udvundet og man kan se saltet ligge i store, hvide bunker ved siden af.

Efter en 3-4 kilometer lykkes det også at finde en lille bank med en hæveautomat og kunne vende cyklerne hjemad igen. På vej så vi en lidt speciel fodgængerovergang, som umiddlebart ser ud til at føre lige ud en mark…

Selvom de lokale synes her er skide koldt og surfer rundt med både hætte og handsker, er foråret hernede længere fremme end hjemme. Det ses f.eks. i grøftekanterne.

Vi kørte ned til North surfcenteret for at tjekke dagens vejrudsigt, men vinden ville ikke komme over 6 m/s i dag, så vi kørte til Mamma Colette for at betale vores gæld for middagen aftenen før.

Mellem Mamma Colette’s restaurant og vandet ligger der endnu et surfcenter, Kite Club Marsala. Den havde vi ikke spottet aftenen før og den gør heller ikke så meget reklame for sig p.t., da den ikke rigtigt har åbent endnu. Men vi fik talt med ejeren. Centeret har RRD udstyr og det er muligt at få opbevaret sit udstyr for 3€ om dagen. I sæsonen koster det 5 € pr. dag at bruge centerets faciliteter, herunder launch. Vi har endnu ikke set nogen steder, hvor man kan selv kan gå ud og launch’e uden at skulle give noget for det. Og de 5 € er halv pris i forhold til North centeret….

Kite Club Marsala har en hjemmeside – https://www.kiteclubmarsala.com/en/ og også et webcam ud over lagunen – https://www.kiteclubmarsala.com/en/#eluid352bd0af

Efter at have talt med ejeren af Kite Club Marsala gik vi op til Mamma Colette for at betale vores gæld. Mamma Colette er noget af en personlighed og hun giver gratis morgenmad til alle der kommer forbi og vi fik således gratis formiddagskaffe, mens vi fik Mamma Colette’s livshistorie. Det viser sig, at hun er tidligere pilot og oprindeligt fra Holland. Hun er endt i Lo Stagnone efter hendes mand og datter omkom i en bilulykke og nu driver hun et stort landsted, hvor hun også udlejer værelser og stiller et område til rådighed for autocampere. Hun dyrker oliven, honning og appelsiner, producerer pasta til eksport til f.eks. Tyskland og England og driver altså også en lille restaurant. Og er 77 år gammel. Noget af et livsstykke. Hun siger, at man skal føle man er på ferie hver dag i sit liv og man skal ikke dø om foråret 😊. Det lyder som en dejlig livsfilosofi…

Da der ikke er udsigt til kitesurf i dag, tog vi cyklerne de 6,5 km ind til Marsala by. De første 3 km var fin cykelsti langs vandet, men herefter skiftede det til landevej uden cykelsti. Lidt ”spændende” møde med den italienske bilkultur. Der bliver ikke givet ved dørene, så der skal gode nerver til på cyklen.

Det der slog os, var hvor trist og fattigt alt ser ud. Og beskidt – der ligger affald mange steder i vejkanten. Det var faktisk lidt deprimerende. VI havde forventet noget andet af Marsala, så det var lidt en skuffelse. Retfærdigvis skal siges, at vi kørte lidt på må og få og ikke havde gjort noget som helst forarbejde eller research inden vi kørte. Så måske var vi bare uheldige. Men efter en kop kaffe vendte vi cyklerne hjemad igen. Det mest spændende på tilbageturen var et møde med 4-5 vilde hunde, som syntes vi skulle have skældud.

På turen kom vi forbi en foodtruck, hvor vi bare var nød til at smage både lidt vådt og tørt. Super gæstfri “pølsemand”, som straks fandt stole frem til os og gav os prøver på en af hans specialiteter. Desværre var hans engelske præcis ligeså dårligt som vores italienske, så vi fandt aldrig ud af hvad det var… Vi fik desuden 2 af den lokale siclianske øl – birra dello stretto, som efter 12 km på cykel hurtigt var godkendt.