Fredag startede desværre lidt som en kopi af torsdagen, nemlig uden skyggen af vind, så vi besluttede os at give byen Marsala endnu en chance. Vi havde fået forståelsen af, at byen var væsentlig mindre end Trapani, men Google mener det forholder sig omvendt (67.923 indbyggere i Trapani mod 82.802 i Marsala). Så vi startede Polo’en og kørte mod Marsala.
På vejen mod Marsala så vi pludselig et skilt med ”Kiterepair” og ganske rigtig, så lå der en kiterepair virksomhed, som vi ovenikøbet følger på Instagram. Hurtigt besluttede vi os for at give dem et besøg og heldigvis var der åbent – og de talte engelsk! Virksomheden hedder Zenitram Sails og er faktisk mere et sejlloft, der laver sejl til både, men som også reparerer kites. De var faktisk Elvstrøm serviceværksted, så der var en dansk forbindelse.
Ejeren af Zenitram Sails tog sig tid til at vise rundt på sejlloftet og vi fik en rigtig god snak om alt hvad hjertet begærer om kitereparationer, symaskiner og alt derimellem. Sjovt at høre, at de køber reservedele samme sted som os og at de også får inspiration af at følge f.eks. @kiterepairbella og @felix_kite_repair



















Det var en kæmpe oplevelse at se og tale med Zenitram Sails. Det opvejede næsten at der ikke var nogen vind…
Vi fortsatte til Marsala og fandt denne gang mere by, end første gang. Umiddelbart virker der som om der er flere handelsforretninger end Trapani, men med færre, hyggelige fortovsrestauranter end Trapani.
I byen stødte vi på en fyr der hedder Carlos, som vi tidligere havde mødt på North kitecenteret KTS. VI fik en kort sludder om hvad der er værd at se i området og han anbefalede en middelalder by oppe i bjergene nordpå ved Trapani – Erice. Der skulle være smukt om aftenen og hyggeligt at spise der, så det kommer på listen over ”to do” senere – måske allerede i aften. Man skulle kunne køre derop, men der går også en kabelbane derop. Hvis vi når derop, skal vi nok fortælle mere.
Carlos har et firma der producerer og sælger våddragter. Dragterne hedder meget sigende ”PutMeOn” – se www.putmeon.shop.
Her lidt stemningsbilleder fra Marsala.













Vi fik lidt at spise på en fortovsrestaurant med udsigt over havet og vi kunne se begyndende hvide toppe på vandet, så vi øjnede en chance for at komme på vandet, på trods af at der nu er fralandsvind ved ”vores” spot. Vinden har de første dage været i det nordlige hjørne, men nu var den vendt og kommer nu fra Syd Øst. Det er den kendte Scirrocco vind som kommer fra Sahara
Vi kørte op til JamaKite centreret (Naish) for at høre hvordan kiteforholdene var hos dem i SØ vind. De var forbavsende ærlige og sagde de ikke var ideelle, men at vi kunne tage med dem op til et ”hemmeligt” spot, som virker perfekt i SØ vind. Så i morgen går det forhåbentlig løs på vandet igen efter et par magre dage.
Vi talte med Jamakite centerets ansatte om ting at se, når det ikke blæser. De anbefalede at tage hen at se templet i Segesta – så det kommer også på vores ToDo liste, hvis vi når det. Er der vind, så bliver det kitesurfing i stedet…
Vel hjemme på hotellet så vi pludselig en kite på vandet og straks var vi fyr og flamme for at komme på vandet. Så afsted til surfcenteret. Desværre viste det sig at være en letvindskite på 13 m2 som dårligt kunne holde højde, så håbet om en hurtig eftermiddagstur på vandet blev hurtigt slukket. Men imorgen (satser vi på).
Super udlæg igen igen….Jeres rejse indlæg har fået os til at ændre planer Vi tager et hotel i Trapani gl by tæt på havnen…Så må vi kører de 22 km når der skal kites .Vi syntes der er for lidt restaurant og lignende på spottet…
Håber vinden er med jer… Bh Tommy og Annette
Det er i hvet fald rigtigt, at her uden for sæsonen, så ER der ikke rigtigt nogen spisesteder, forretninger eller andet lige her ved vandet ved Lo Stagnone. Det er muligt det ændrer sig når vi kommer til april, men jeg vil mene man er nød til at leje en bil, hvis man bor tæt ved surfspottene.
Vi var “heldige”, at Mamma Colette’s sted lå 700 meter fra vores hotel (som kun har morgenmad), for ellers var der mere end 6 km til det næste spisested – lidt for langt på gå-ben.
Det eneste jeg kan se, der kan blive en udfordring ved at bo i Trapani, kan være at finde et sted at stille bilen her ved Lo Stagnone, når du vil kite.