Væk fra vintervejr – kitetrip til Sicilien – del 9

Vi er kommet ind i en rytme, hvor dagen startes med hotellets morgenmad lidt over kl. 8. Efter en uge med præcis det samme udvalg, så vi gerne lidt variation, men det må vi nok kigge i vejviseren efter. Italienerne er lidt mere til de søde sager, end vi er vant til. Det skorter ikke på Nutella, kager, chokolade croissanter og hvidt brød, så hvis ikke vi kom på vandet, ville det nok kunne ses på badevægten. Heldigvis har jeg smidt min ud for år tilbage…

Efter et ”sundt og nærende” morgenmåltid pakkede vi Poloen og kørte nordpå til vores ”secret spot”. Vinden var stadig i det sydøstlige hjørne, men ikke så meget af den – lige omkring de 7-8 meter. Til gengæld høj sol og nærmest fladt vand. Og kl. 10 havde vi hele lagunen for os selv.

Vi pumpede en 12’er til Betina og en 14’er til mig. Begge dele passede perfekt til vinden og vi havde en fest i lige knap 1½ time, hvorefter vi holdt en velfortjent pause.

Imens vi holdt pause var der begyndt at være lidt mere liv på vandet og en del kitekurser var kommet i gang. Efter påfyldning af lidt vandt, frugt og for nogens vedkommende lidt røg, var vi klar til andet sæt. Vi tog lidt højde og sejlede om på den anden side af en nærliggende ø. Jeg blev lidt kæk, faldt af for at se om jeg kunne sejle rundt om øen, men det viste sig, at det jeg troede var enden af øen, blot var en indsnævring og der var ingen ”gennemkørsel”. I mellemtiden var vinden løjet en anelse og jeg brugte vel de næste 15 minutter på ”kryds frem og tilbage på stedet” og var begyndt at overveje at gå de ca. 500 km i blød mudderbund. Heldigvis kom der lige lidt luft, så jeg lige præcis kunne smyge mig rundt om pynten og klare mig hjem. Det var begyndelsen til enden – vinden aftog mere og mere og vi valgte at gå på land og kalde det en dag.

I mellemtiden havde vi fået besøg af et hold tjekker på vores secret spot. De fik lige rigget til og kom på vandet, men kunne ikke holde højde eller fart. Så moralen må være at komme afsted fra morgenstunden 😊.

På vej væk fra spottet så vi en VW transporter dreje ud mod vandet et sted, hvor vi tænkte ”nu kører han sgu i vandet”. Men det viste sig, at der var en grusvej helt nede ved vandkanten og som øjensynligt fører hen til endnu et ”secret spot”, hvor der måske er bedre plads til at pumpe kites op, end der hvor vi har været indtil nu. Det undersøger vi en af de næste dage.

Som jeg har skrevet tidligere, giver kitesurfing en naturlig appetit og vi stoppede ved de lokale ser ud til at bruge, ”Da Saro dal 1977” (aner ikke om det betyder noget). Her blev det til en hurtig sandwich, friskpresset juice, kaffe og nå ja – en lille øl, før turen gik hjem til hotellet.

Vejret var nu helt perfekt til en lur i havestolene i baghaven – et forsigtigt gæt et par og tyve grader i solen, så de blege stænger blev luftet. Efter ca. en times tid skyede det dog til og vi opdagede at vinden var vendt 180 grader, stik mod alle forudsigelser. Ifølge alle vejrudsigterne skulle vi have SØ vind resten af vores tid hernede, så vi må se hvordan landet ligger i morgen. Uanset vindretning, så kan der helt sikkert sejles, for lagunen virker hele kompasrosen rundt.

Vi krydser fingrene at vejrudsigterne holder for i morgen, for så skulle vi få 9-10 m/s det meste af dagen og sol og 16 grader. We will keep you posted….

Nå ja – noget siger mig at WOO Sports ikke rigtigt er slået igennem i Italien, for for 2. gang på 2 dage, var jeg endt på WOO’s leaderboard med beskedne 9.1 meter…

Overredaktøren har netop gjort mig opmærksom på, at jeg mangler at poste en solnedgang. Så her er en set fra vores altan netop nu. Så “tjek” ved solnedgang.