Så er det snart kitecamp tid….
Vi er ved at gå efteråret i møde og vi har langt om længe fået noget gedigent blæsevejr fra vest, så vi kan komme i stemning til kitecamp ved Skaven Strand i den lange weekend d. 29. september – 2. oktober.
Det er noget tid siden vi udsendte en mail om konceptet og siden hen har vi talt med endnu flere om campen, så jeg giver lige en hurtig refresher på konceptet.
Men først en lille video over spottet 🙂


Campen er baseret på:
- Kitesurf fredag, lørdag og søndag så længe man orker og vinden tillader
- At deltagerne i videst muligt omfang selv har udstyr. Der er mulighed for at leje lidt udstyr hos Lynæs Kiterepair, men vi har ikke udstyr til alle.
- Træning på egen hånd, dog vil både Betina og jeg være til rådighed for tips og tricks, samt hjælp til launch og landing.
- Overnatning i Skaven Strand Camping’s luksus hytter:
- Der er 2 luksus hytter til 6 personer – se <link>
- Pris pr. hytte pr. døgn er 650 kr + strøm.
- Medbring sengetøj, viskestykker
- Bemærk at vi selv skal sørge for slutrengøring.
- Vi tjekker ud søndag morgen, men ønsker man et bad efter søndagens kitesurfing, kan man købe en badepolette for 6 kr.
- Forplejning: Vi satser på at vi sammen finder ud af at købe samlet ind til frokost og morgenmad og splitte regningen. Der er mulighed for at lave mad i hytterne og der ligger også en restaurant i forbindelse med campingpladsen
- Deltagelse er på egen risiko. Dvs. Lynæs Kiteschool er ikke ansvarlig for evt. skader under campen.
- Da Lynæs Kiteschool følger Dansk Sejlunions regelsæt, opfordrer vi til at man kiter iført hjelm og svømmevest og anvender safety leach.


Deltagere og økonomi
Det koster et deltagergebyr på 250 kroner at deltage i campen.
Hytteleje splittes ligeligt mellem alle deltagere, dog i forhold til det antal overnatninger man har. Den endelige pris kan først udregnes når alle tilmeldinger ligger fast, men nedenstående skema viser at det ikke er en herregård.
Deltagere | Torsdag d. 29. sep | fredag d. 30. sep | lørdag d. 1. okt | Søndag d. 2. okt |
Kim | 1 | 1 | 1 | 1 |
Betina | 1 | 1 | 1 | 1 |
Steffen Bjergved | 1 | 1 | 1 | |
Sune Roland Jensen | 1 | 1 | 1 | |
Morten Jørgensen | 1 | 1 | 1 | 1 |
Morten Storgaard | 1 | 1 | 1 | 1 |
Christian Smith | 1 | 1 | 1 | |
Claus Wilkki | 1 | 1 | 1 | 1 |
Rasmus Lyngby Rasmussen | ? | 1 | 1 | 1 |
Torsten Frøling | 1 | 1 | 1 | 1 |
Asger Anderskouv | ? | ? | ? | ? |
Natassia Ivanova | ? | ? | ? | ? |
Personer i alt | 6 | 10 | 10 | |
Hytte 1, leje pr. døgn | 650 | 650 | 650 | |
Hytte 2, leje pr. døgn | 650 | 650 | ||
Leje pr døgn i alt | 650 | 1300 | 1300 | |
Leje pr. person pr. døgn | 54,16666667 | 65 | 65 |
VI har faktisk endnu en deltager, Morten Richard. Morten har taget sin familie med og derfor lejet et sommerhus i nærheden.
Vejrudsigten…..
Andet:
- Hvis det mod forventning ikke blæser mindst en af dagene, forsøger vi at finde en alternativ weekend. Gennemførelse af kitecampen besluttes senest onsdag i den uge campen er planlagt.
- Har du ikke selv alt udstyr, så sig til, så skal vi se om vi har så du kan leje. Komplet personligt udstyr (dragt, sko, hjelm, vest og trapez med leash koster 500kr for hele campen).
- Skulle det ikke blæse en af dagene, ligger der en kabelpark i Hvide Sande, som stadig har åbent i efteråret ( se KABELPARK® | Wakeboard & vandski på kabel i Hvide Sande). Og ellers vil det være oplagt at bruge en stille dag til at tjekke de nærliggende surfspots ud (Bork Havn, Kloster og Hvide Sande Syd, Nord og Sydmolen).
- Se mere om Skaven Strand surfspot på Bipper.dk (kræver brugeroprettelse som er gratis).
Forhåndstilmelding:
Af hensyn til planlægningen vil vi gerne have din tilmelding asap og senest d. 15.september. Du tilmelder dig ved at sende en mail samt evt. bemærkninger (f.eks. leje af udstyr) til kim@lynaeskiterepair.dk. Du kan også allerede nu betale deltagergebyret på de 250 kr på mobilepay:155325
Vi glæder os til at se så mange så muligt til kitecamp, socialt samvær og røverhistorier.
Med venlig hilsen
Betina & Kim
Lynæs Kiteschool /Lynæs Kiterepair