Så er det snart Camp tid…
Og vi er ved at være så tæt på, at vi kan begynde at se på vejrudsigten d. 23.-24. april.
For at I kan følge med, er her DMI’s prognoser for de næste 24 timer, 3-9 døgn og endelig 10-15 døgn. I skrivende stund ser det godt ud!
Bemærk at vindstyrken står hen af x-aksen på de 2 sidste udsigter
Så er der portionsanretninger…
Vi bliver mere og mere klar til kitecamp.
IKEA poser er praktiske – her bruger vi dem for at få styr på at vi har alt hvad den enkelte skal bruge på vandet. Og hvis det blæser rigtig meget – bruger vi posen som kite – som ham her
Det er ikke fordi jeg har glemt Steffen – men han VED jo han bliver bidt af kitesurfing og er gået all in og HAR købt sit eget udstyr.
Bliver det nu koldt???
Rygtet vil vide, at nogen af jer er bekymrede for om det nu bliver for koldt d. 23.-24.
Tjah – vi er måske ikke den rigtige at spørge, da vi kiter sålænge vandet ikke er stift.
Men i tilfælde af det stadig er lidt nippy, så har vi lidt luffer/handsker og hætter så det er lidt varmere. Kan man undvære handsker og luffer er det at foretrække, for alt med liner bliver bare mere besværligt med vanter på…
LIDT OM ALBUEN (nej ikke den på armen!)
Tiden nærmer sig, hvor vi skal på kitecamp ved Albuen på Lolland. Jeg har derfor samlet lidt forskellige information som du kan læse og se på inden kurset. Det er på ingen måde en forudsætning, men jeg tænker at du er super spændt, så her er lidt at fordrive tiden med.
Vi kiter normalt selv mest i Lynæs, da vi begge bor der. Men vi kommer også en del på Albuen af flere grunde:
Her er ALTID god plads på vandet. I Lynæs kan der godt blive lidt trængsel både på vandet og på stranden. Som begynder vil man gerne have god plads omkring sig. Det får du på Albuen.
Albuen virker i alle vindretninger. Som kitesurfer surfer man ALDRIG i fralandsvind. Men Albuen er en næsten lukket lagune – så det er altid pålandsvind 🙂
Vanddybden i lagunen ved/på Albuen er de fleste steder mellem knædybt og til livet. Så der er ingen problemer med at bunde
Albuen Camping
Ja vi har jo foreslået at vi overnatter på campingpladsen. Det er måske lidt primitivt, men det er altså 300-400 meter fra vandet. Så det er næsten som “ski ind/ski ud”, så hvis nogen er trætte eller har brug for et varmt bad, så er det bare at gå tilbage.
Et par OBS’er:
Sidst vi var der, kunne man ikke købe aftensmad der. Der er en lille “købmandsbutik” på pladsen, som har lidt fornødenheder. Men aftensmaden skal enten medtages eller man skal starte bilen og køre de 10 minutter ind til Nakskov. Og Nakskov en lørdag aften kan også noget 😉
Købmanden er leveringsdygtig i morgenbrød – hvis man husker at bestille aftenen før.
Jeg ved ikke hvor slemt det er i april, men myggene kan være agressive på land. Så en god myggespray/olie og lidt myggelys kan anbefales. På vandet er de aldrig et problem
KAN JEG FORBEREDE MIG INDEN?
Tjah – jeg tror ikke man kan læse sig til at kunne kitesurfe, men man helt sikkert få inspiration og få lidt afløb fra sine abstinenser ved at se Youtube videoer. Jeg har forsøgt at samle nogle gode links herunder.
Får du ikke set disse video skal du ikke fortvivle – vi går igennem det hele på campen. Men se det her som en appetizer.
Udstyr
Våddragt
Når vi kiter, er vi godt klædt på, specielt i Danmark i april. Du får en våddragt som den på billedet. Den er 5 mm tyk på kroppen og 4 mm i arme og ben (for øget bevægelighed). Rookie mistake er, at tage dragten på, så lynlåsen sidder på maven (undtaget de dragter hvor lynlåsen sidder på tværs).
Har man ikke prøvet en våddragt før, så bliver man måske overrasket over der kommer vand ind. Men ideen er, at der kommer et tyndt lag vand mellem krop og dragt, som man så varmer op. Jo strammere dragt, jo mindre vand og jo varmere føles den. Så en alt for løs dragt er IKKE en fordel.
Hjelm
Kitesurfing kan være farligt og det er specielt som begynder, man kan komme galt afsted, fordi man af gode grunde endnu ikke helt har styr på kiten. Så en hjelm er et must!
Trapez (eller Harness på engelsk)
Er den “vest” eller bælte du er spændt fast til kiten med. De findes i forskellige udformninger og det er lidt en smagssag hvad man kan lide. I starten er det ikke så vigtigt hvilken model man har, men der er to hovedtyper: Hoftetrapez og siddetrapez. Siddetrapezen har den fordel at den ikke kravler op, hvilket hoftetrapezen godt kan, hvis man ikke strammer den nok. Claus ved godt hvad jeg mener om siddetrapezer, så det kan I få at vide af ham når vi mødes.
LEASH
Er en “sikkerhedsline” mellem trapezen og kiten. Vi gennemgår funktionen på kurset.
Svømmevest
Man kan diskutere nødvendigheden af denne på 50 cm vand, men man KAN jo drukne på mindre. Og vi underviser efter Dansk Sejlunions retningslinjer og der SKAL deltagere benytte veste.
Støvler
Ja det er godt nok frivilligt, men i april bruger de fleste støvler/vådsko. Det sker vi surfer i bare tæer fordi det bare er fedt og giver en endnu bedre føling med boardet, men når først har skåret fødderne tilstrækkeligt og har måtte bruge en uge på stranden pga. et dumt sår i fodsålen, så holder man op med at være smart og vænner sig til at surfe med støvler.
Mere om udstyr….
Ja – jeg samler alstå lidt information i takt med jeg har tid. Det betyder at jeg ikke får gjort så meget ud af lay out og struktur, men mere kaster info ind med rund hånd.
Det kan selvfølgelig være svært at sortere i hvad der er vigtigt og hvad der bare er nice to know, så fortvivl ikke, hvis du ikke føler du har overblik. Vi tager det hele sammen IRL senere. Men lige nu tænker jeg, at I bare har lyst til at sluge alt der har med kitesurfing at gøre, så derfor lægger jeg noget på.
Jeg kommer til at bruge noget kite lingo. Igen – det behøver I ikke huske, det der er væsentligt tager vi igen sammen på campen.
Have fun….
KiteN
Ja uden den – ingen kitesurfing.
Kiten opbevares i en rygsæk, så du lettere kan have alt dit udstyr med ned på starnden, når nu man kun har 2 hænder.
Tasken har normalt plads til en pumpe (WTF skal jeg med den???) og en bar – ja det hedder det altså – den “pind” man holder i og som hænger fast i kiten i den anden ende.
Kiten er normal først rullet sammen på den lange led og derefter foldet på den korte led, for at kunne være i tasken. Så når man pakker ud er det i omvendt orden 😉
Kiten rulles altså ud på jorden, sådan at “forenden” (som kaldes leading edge) vender op mod vinden. Når den ligger fladt på jorden, er vi klar til at pumpe kiten op. Hvor hårdt kiten skal pumpes op, er forskelligt fra mærke og type, men typisk mellem 7 og 10 psi.
Pumpen gøres fast til kiten med en line der sidder på pumpen. Det er for at forhindre kiten i at flyve væk mens du pumper.
KITEN – fortsat
Kiten består af forskellige dele, som selvfølgelig også har nogle fagtermer. Jeg har prøvet at markere nogle af dem på billedet ved sidnen af.
Nr. 1 – Kaldes en Bridle og er den/de snore som barens liner sætte fast i.
Nr. 2 – Kaldes “Leading Edge” – jeg har aldrig høret det oversat til forreste kant, men altid Leading edge, som på skrift tit angives bare som LE. Jeg kan godt finde på at kalde LE for frontblæren, da der sidder en stor oppustelig blære inde i den.
LE skal ALTID vende mod vinden når du arbejder med kiten oppe på land. Dvs. når du pumper den, når den ligger klar på stranden og når du går med den uden den er i luften. Men meget mere om det på campen.
Nr. 3 – hedder en Strut. Strut’en indeholder også en blære som bliver pumpet op. Struten har en stabiliserende funktion. Det svarer lidt til at gave en sejlpind i et sejlbådssejl. Men på en kite er vægten meget afgørende og der er det smartere med en oppustelig blære…
Nr. 4 – Alt sejldugen mellem struts og LE kaldes canopy’en. Det er faktisk ikke noget man rigtigt taler om – den skal bare være der. Stoffet er det samme som kendes fra en spiler til en sejlbåd. Det skal være let og relativt stærkt og kunne tåle UV stråling og vand.
Nr. 5 – Bagenden af kiten kaldes trailing edge – fordi den er bagest…. Trailing edge skal altid vende længst væk fra vinden.
BAR’en
Jeg kunne gentage mig selv her – uden bar, ingen kitesurfing.
Baren er den du styrer kiten med. Det er din speeder, kobling og bremse i en og samme “dims”.
Der er mange skrækhistorier om hvor farlig kitesurfing er. Mange af disse skyldes den måde baren var lavet på i kitesurfingens barndom – der var næsten ingen sikkerhedsmekanismer. Men det er der altså i dag og forstår man at bruge disse, er kitesurfing ikke farligee end andre sportsgrene.
Der er ret mange betegnelser på en kitebar, så jeg har forsøgt at angive de forskellige komponenter med nogle numre. Jeg har bare nummeret nedefra og det kan jeg se ikke var så smart, så forklaringen kommer ikke helt i den rækkefølge…
Nr. 5 – Bar’en – den pind man holder hænderne på og som man styrer kiten igennem
Nr. 3 – Chickenloop’en. Det er den ring man er gjort fast til kiten med. Ringen sidder fast i en krog på din trapez. Chickenloop’en kan åbnes med et snuptag, ved at skubbe det røde håndtag (nr. 4 – quick releasen) væk fra dig selv. Så er man ved at blive trukket afsted med kiten, kan man altså altid frigøre sig ved at udløse quickreleasen.
Chickenloop’en har sit navn fordi de “seje” surfere synes det var lidt “chicken” at kunne frigøre sig.
Nr. 4 – QuickRelease som beskrevet ovenfor. QuickReleasen kan hurtigt samles igen på vandet, når panikken er drevet over.
Nr. 1 – Ja den pisterjavertus har flere navne, men typisk indgår “dick” (spørg mig ikke!). Donkey dick eller chickendick er de mest almindelig. Den fungerer som en låsemekanisme så chickenloop’en ikke ryge af trapez krogen ved et uheld.
Nr. 6 – kaldes ofte depower linen eller trim linen. Den bruges til at ændre kitens vinkel og på den måde kan man justere hvor mget kiten skal trække. Man kan således mindske trækket ved at stramme (“hive hjem”) i depower ´linen. Super handy hvis det blæser op mens man er ude og kiten pludselig virker for stor.
Nr. 7 Bagliner eller styreliner. Bagliner fordi linerne sidder fast bagest på kiten, styreliner fordi man styrer kiten gennem disse.
Nr. 8 – Frontliner – de miderste liner, som du altså kan bruge til at ændre vinklen og hvor meget kiten skal “trække”. Jo mere du trækker i baren, jo mere trækker du i frontlinerne og det svarer til at give gas. En typisk begynderfjl er, at hive for meget i baren og du vil ofte høre instruktøren enten råbe “slip” eller skub baren ud.
Nr. 2 – Kaldes flagginglinen. Her sætter du din sikkerhedsline (safety leash) fast. Og det kommer vi meget mere ind på på campen.
Kite og bar forenes….
Sammenbindingen af barens liner med kiten er super simpel, men holder fantastisk, da det bare bliver strammere jo mere træk der bliver i kiten.
Det lever fuldt op til KISS princippet (Keep it simple, stupid)
BOARD
Man kan kitesurfe på forskellige typer kiteboards, men jeg tror alle starter på den type man kalder “Twin Tips” eller på skrift typisk bare TT.
Twin Tip er so det også kendes fra ski, et board der er “ens i begge ender”. Så der er som sådan ikke for og bag på det. Boardet er kendetegnet ved at det ikke er spidst i enden, men tværtimod ret kantet – firkantet for at være mere præcis.
På oversiden har boardet 2 fodstropper og et håndtag. Håndtaget er selvfølgelig til at bære boardet i og du brugere det også når du ligger i vandet og skal have fødderne op i stropperne. Det betyder også, at du før eller siden skal kunne styre kiten med en hånd, mens du får boardet på fødderne ;).
Bemærk det gule klistermærke. Det er en mærkat fra Trygfonden, hvor du kan skrive dit telefonnummer mv. så boardet kan finde hjem igen, hvis du skullemiste det på bølgen den blå.
Den blå dims på boardet er en holder til en højdemåler, så man kan måle hvor højt man hopper. Det ser vi nærmere på på kurset “The Sky is the Limit”.
På undersiden har boardet 4 små finner. De hjælper med at holde retning og greb i vandet. I modsætning til sejlbåde/joller der har en køl eller et sværd, som gør at båden kan sejle op mod vinden, så bruger kiteboardet mere hele kanten at boardet til at forhindre det driver sidelæns og sætter kiteren i stand tl at sejle mod vinden (i zig zag). At sejle op mod vinden kaldes “at gå højde” og er noget de fleste begyndere kæmper med at lære.
Der findes andre typer boads end TT. Bølgeboards ligner surfbpards man kender fra surfing uden sejl. De kaldes også “Directionals” fordi de har en forende og en bagende. De er lidt sværere at sejle, da man skal lave fodskife når man ændrer retning. Det skal man ikke med TT.
Det sidste nye er foil boards, som også er directionals, men som har en foil nedenunder boardet. Når der kommer fart på et foilbpoard, løfter foilen boardet ud af vandet og man står på boardet “oppe i luften”. Nogen kalder dem også et flyvende tæppe, fordi det på afstand ser ud som om surferen står oppe i luften.
Foil er det nye sorte i alle surfsports. Man ser det både på windsurfere og bølgesurfere. Det er også en fantastisk fornemmelse når boardet løfter sig, accellererer samtidigt med at larmen fra vand mod board forsvinder. Foil konceptet betyder at det nu er muligt at surfe i lavere vindstyrker end tidligere, så det giver mulighed for mange flere timer på vandet.
Vind vinduet
Når kiten er kommet i luften, kan den styres i et område der kaldes ”vind vinduet”.
Forestil dig du har vinden lige i ryggen og kiten lige oppe over dit hoved. Den position kalder vi ”klokken 12”, fordi det svarer til visernes position når klokken er 12. Vi bruger i det hele taget klokken til at beskrive hvor kiten er henne. Klokken 9 er således nede ved jorden til venstre side, mens klokken 3 er nede ved jorden i højre side.
Så hvis du står med vinden direkte i ryggen og tænker på dig selv som det faste ben i en passer og det andet ”passerben” er kiten for enden af linerne, så er vindvinduet hele det område, du får hvis du lader kiten tegne en halvcirkel på jorden fra kl. 9 til kl. 3. Ja faktisk er vind vinduet hele den kvarte 3D cirkel, der er inden for dette område. Indrømmet, det er lidt svært at beskrive, men giver mening når du ser det på figuren.
Området fra kl. 9 (de til din venstre side) og hele vejen direkte op over dig kl. 12 og videre ned til kl. 3 kaldes på engelsk ”The edge of the windwindow”. Jeg har aldrig hørt det kaldt ”kanten af vindvinduet på dansk, her kalder vi det normalt den neutrale zone. Når vinden bevæges i dette plan, er der ingen trækkraft i kiten. Deraf neutral zone.
Flyttes kiten fra neutral zonen ud i området foran dig i vindvinduet, begynder kiten at trække. Jo længere ind midtfor dig kiten styres, jo mere kraft trækker kiten med. På engelsk kalder man denne del af vind vinduet for ”powerzonen”. Det lyder jo lidt dramatisk, men det behøver det ikke at være.
For at opsummere så er vindvinduet den fjerdedele ”kugle” kiten kan bevæge sig inden for, når du står med vinden direkte i ryggen. Det vinkelrette plan i forhold til vinden, der er fra kl. 9 til kl. 3, kaldes neutral zonen. Alt foran neutralzonen i ”kugleudsnittet”, kaldes powerzonen. Man kommer op på boardet og sejler ved at styre kiten fra neutralzonen ned i powerzonen – hele kunsten ligger i at lære hvor hurtigt kiten skal styres og hvor langt ned i powerzonen den skal styres. Når man har knækket den kode, så sejler man 😉
Launch (=at få kiten op i luften)
For at kunne komme på vandet og kite, skal man allerførst have kiten i luften. Og det gør man altså ikke på samme måde som med barndommens drager, hvor man bare løb alt hvad man kunne op mod vinden med dragen i linerne efter sig.
Man skal være 2 personer for at kunne få kiten i luften. Det er bl.a. grunden til at kitesurfing er en super social sport. For hvis du kommer alene ud til dit kitespot, så er du på udkig efter nogen der kan hjælpe dig med at få kiten i luften, ligesom de andre også er på udkig efter dig til at hjælpe dem. Så man kommer hurtigt i snak med de andre kitere på stranden, for lige om lidt skal du have en af dem til at hjælpe dig med launch.
Som begynder kan det være lidt grænseoverskridende at henvende sig til de erfarende, samtidig med man er lidt usikker. Det skal du glemme – vi har alle været samme sted. Det er også bedre at sige, at man er begynder og ”vil du ikke godt lige hjælpe mig/se efter jeg gør det rigtigt?”
Jeg spørger selv altid min kommende hjælper om han/hun har prøvet at launch’e før. Jeg prøver altid at sige det på en måde, så jeg ikke fornærmer nogen, men når nu ikke man kender personen, så…. Hvis jeg er i tvivl om personens launch evner, finder jeg en anden. Launch er den ALLER farligste kitemanøvre efter min mening, fordi det sker på land og går det galt, kan konsekvensen i værste fald være fatal og som minimum kan man rydde stranden i ens powerzone. Så spil ikke hasard ved at vælge en ukyndig hjælper.
Når du har fundet en hjælper du stoler på og du har rigget til efter forskrifterne (dvs. din kite ligger på stranden med leading edge op mod vinden, dine liner ligger 180 grader downwind for kiten – som vist på figuren), så får du hjælperen til at stå mellem vinden og Leading edge (altså foran kiten på siden modsat linerne). Du går selv ned til baren og tager baren op i hånden og begynder at gå i en cirkelbue op mod vinden. Linerne skal ikke være helt stramme, men buen du går i, skal næsten være lige så stor som linerne tillader. Når du mangler et par meter i at være vinkelret på vinden (vinklret = neutral zone), sætter du din security leach fast i barens flagging line og herefter sætter du chickenloop’en fast i trapezkrogen og sikre den med chickendick’en. Du er nu gjort fast i kiten. Giv signal til din hjælper, at han/hun godt kan rejse kiten lodret og stille den på stranden.
Når kiten er i oprejst position skulle sejldugen i kiten gerne blafre, fordi kiten er længere oppe i vinden end du. Hvis det er tilfældet, så skal du nu sikre, at du har den rette spænding på linerne. De må ikke være slappe, men heller ikke for stramme. Gå bagud til linerne er strammet let ud. Når linerne er let strammet, tjekker du om linerne sidder rigtigt (dvs. de ikke er krydset, at de ikke sidder fast i en sten på stranden eller at du har fået en tot tang fast i linerne osv.). Er alt OK forsætter du langsomt med at gå op mod vinden, mens du holder øje med kiten. Du skulle gerne kunne se, at kiten blafrer mindre. Når kiten lige præcis holder op med at blafre helt inde ved leading edge, har du nået neutral zone og er klar til launch. Kommer du til at gå for langt op mod vinden, vil du kunne se at hjælperen bliver trykket af kiten. Så er du gået så langt, at kiten nu er i powerzonen. Så må du gå lidt tilbage, så din hjælper ikke længere bliver trykket.
Når du er sikker på at kiten står i neutralzonen, er du ved at være klar. Kig lige en ekstra gang rundt i omgivelserne for at se om der er evt. forhindringer, som gør du lige skal overveje det en ekstra gang. Det kan f.eks. være andre kitere, der er på vej ud/ind/op eller badegæster som kommer forbi, hvor din kite ville falde ned, hvis launch går galt. Er alt på plads til launch, tager du fat i baren med den hånd, der vil være højst på baren i launch øjeblikket. Træk forsigtigt i baren, indtil du føler et stabilt træk i kiten. Man taler om at finde ”the sweet spot”. Når du synes du har fundet det rigtige træk, giver du ”thumbs up” signalet til din hjælper og denne slipper kiten. Hjælperen SKAL IKKE løfte, smide eller på anden måde sætte kiten i gang – bare slippe.
Vip nu baren med den ene hånd forsigtigt, så kiten lige løfter sig fra stranden og hold den så lige det et par sekunder. Du kan nu mærke om kiten står stabilt eller du skal trække en lille smule mere ind i baren med den ene hånd. Forsigtig – easy does it. Alt for mange hiver for meget hjem i baren, med det resultat, at kiten ”backstall’er” og falder ned mod jorden i powerzonen og derfra går det galt. Men altså – når du har holdt kiten en meter eller to over jorden og du føler den er stabil, så tager du hånden du gav OK tegnet med ned på din quickrelease, så du er klar til at release, hvis det alligevel skulle gå galt. Og så vipper du baren stille og rolig mere og mere med den anden hånd, mens den arbejder sig op mod kl. 12. Stop ”vipningen” omkring kl. 10 (eller 2), så du ikke overstyrer. Tag nu den anden hånd op på baren. Du er nu klar til at gå ud i vandet med kiten i neutral zone. Sig lige tak til din hjælper….
Håndtegn
Det kan være svært at høre hinanden når vi kiter, da det som regel blæser og bølgerne larmer. Så vi kan ikke basere os på at vi kan høre hvad vi siger til hinanden og det er derfor nødvendigt med nogle helt basale håndtegn.
Når man starter på kitesurfing, så er alt nyt og der er mange ting at huske på. Og det er min erfaring, at man kan faktisk kun har brug for 2-3 håndtegn, så bruger vi KISS princippet, fsva. håndtegn
Du skal kende til “OK til launch” tegnet, “Jeg skal have min kite ned” tegnet og “hjælp”. Så kan kan vi klare stort set alle situationer.
Vandstart
En af de første større udfordringer er, at komme op på boardet når man ligger i vandet – altså en vandstart.
Der er en del ting man skal have til at gå op i en højrere enhed.
Man skal have boardet på fødderne, mens man holder kiten stille i “neutralzonen”. Det betyder som regel ar man styrer kiten med dene ene hånd, mens man holder fast i håndtaget på boardet, mens man forsøger at få fødderne op i fodstropperne.
Når man så ligger i den rigtige position, skal man dykke kiten ned i powerzonen med tilstrækkelig kraft til at trække dig op på boardet og “komme afsted”.
I starten er det lidt en udfordriing, fordi man endnu ikke har fornemmelsen for hvor meget og hvor hurtigt man skal dykke kiten ned i powerzonen. Så mit råd er, at man ligger i “startpositionen” og laver et par små, korte dyk med kiten, bare for at få en fornemmelse af trækket. Jerg plejer at at kalde det et par “prøveskud”.
I virkeligheden skal der ikke særligt meget kraft til og det hjælper hvis man selv prøver at løfte sig op på boardet vha. mavenmusklerne. Som om man vil “rulle” op på boardet.
Typiske fejl er:
Man dykker kiten for hurtigt/for kraftigt, så man bliver hevet over på den anden side af boardet.
Man dykker kiten fremad, men stadig i neutral zonen, så man ikke får træk nok (problemet er, at man ikke drejer baren – se billedsekvensen)
Boardet drejes op i vinden, så snart du kommer op, hvorved boardet går i stå. Typisk pga. for meget vægt/tryk på det bagerste ben.
