Vores kitecamps er den mest intensive kursusform vi har og hvor vi har 2-3 dage, der udelukkende står i kitesurfingens tegn. Vi surfer så længe vejret og kræfterne og lysten slår til og derefter er der socialt samvær hvis der er stemning for det, hvor vi laver mad/spiser sammen, måske fulgt op af lidt god vin/øl og røverhistorier.

Kitecamps’ene bliver skræddersyet alt efter deltager antal og ambitionsniveau (vil man f.eks. selv være behjælpelig med mad og overnatning osv.)

Pris: 4500 kr. pr. deltager for kiteundervisning og leje af udstyr under campen. Forplejning og overnatning er oveni.

Vindgaranti: Det er ikke muligt at give vindgaranti på en kitecamp, så det er dark horse her. Så normalt planlægger vi med en reserveweekend, som backup plan. Er der ikke vind hverken på 1. og 2. weekend, aflyses kitecampen og du får 85% af kursusprisen tilbage. De 15% dækker vores forberedelse som er den samme, uanset kursusafholdelse eller ej.

Andet: Max deltager antal på kitecamp er p.t. 6. Er I flere, så kontakt os for tilbud.

Klik her for yderligere info om kitecamp From Zero to Hero

Billeder fra seneste kitecamp ved Albuen på Lolland

I Weekenden d. 23.-24. april afholdt vi årets første kitecamp ved Albuen på Lolland. Albuen er det perfekte begynderspot, da det er en lukket lagune med mellem 50-70 cm vanddybe og blød, stenfri sandbund. Spottet virker i alle vindretninger.

Ved spottet ligger Albuen Camping, hvor det bl.a. er muligt at leje hytter til overnatning, hvis man ikke har lyst at sove i telt. Campingpladsen er i år overtaget af et par, som har tænkt sig at fokusere på kitesurfere.

Vores camp var velsignet med super godt vejr og super gode og søde kursister – en ren win-win.